Nøglehullet

Hvad er Nøglehullet?
Nøglehullet er en fælles nordisk mærkningsordning på fødevarer i Danmark, Sverige og Norge, som gør det nemmere for dig at vælge sundere varer, når du køber ind.

Produkter med Nøglehullet indeholder:

  • Mindre sukker
  • Mindre fedt
  • Mindre salt
  • Flere kostfibre

Når du sørger for at spise sundt og er fysisk aktiv i hverdagen, nedsætter du risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, visse kræftformer, knogleskørhed og huller i tænderne.

Hvor bruges nøglehullet?
Nøglehulsmærket sættes på fødevarer, der opfylder særlige krav til lavere indhold af sukker, salt, fedt, samt højere indhold af kostfibre end andre produkter i samme kategori. For brød og brødblandinger er der desuden krav til indholdet af fuldkorn.
Derfor er produkter mærket med Nøglehullet et sundere alternativ. Kriterierne for Nøglehulsmærket er fremstillet ud fra de fælles nordiske ernæringsanbefalinger.

I føtex finder du et stort udvalg af nøglehulsmærkede varer indenfor flere kategorier, og der kommer løbende flere til.

Du kan læse mere om Nøglehullet og kampagnen "Nemt at vælge sundere" på www.noeglehullet.dk