Økologi

I takt med den stigende efterspørgsel på økologiske produkter har føtex sørget for, at du får et stort udvalg i varehuset. Vi har også gjort ekstra meget for, at du nemt kan finde vores økologiske varer. Vi har tydeligt markeret både produkter og hyldeforkanter med det røde Ø-mærke eller Europa-Kommisionens logo med teksten "Økologisk Jordbrug".

I Frugt & Grønt-afdeling finder du økologiske grøntsager og frugt, som er håndplukket, når de er modne og derefter skånsomt håndsorteret, håndskåret og håndpakket, hvilket betyder flotte grøntsager og høj kvalitet.
Lidt fakta: Det røde Ø-mærke er den danske stats kontrolmærke for økologiske produkter. Det gives til danske økologiske produkter eller udenlandske produkter, som er pakket i Danmark. Økologiske fødevarer må kun produceres på godkendte gårde og virksomheder, som alle skal leve op til særlige krav om produktion, forarbejdning, pakning og mærkning.

Europa-Kommissionens logo med teksten "Økologisk Jordbrug" findes kun på produkter, hvor EU-bestemmelserne vedrørende produktionsmetoder, tilberedning og kontrol, er overholdt. Producenten skal desuden have overholdt EU-bestemmelserne vedrørende produktionsmetoder, tilberedning og kontrol.