Legetøjstog

Legetøjstog findes i et væld af udgaver og til børn i alle aldre. Vi bestræber os på altid at have et opdateret sortiment fra førende producenter, så du har mest muligt at vælge mellem.

Legetøjstog - klassisk og populært legetøj

Legetøjstog og togbaner er klassisk legetøj, som de fleste husker fra deres barndom. Det går aldrig af mode, men bliver ved med at være sjovt og underholdende for nye generationer. Trends og tendenser skifter, der kommer nye udgaver, men i bund og grund ligner det sig selv.

Tre grunde til at vælge legetøjstog

  • Mange varianter, der gør det muligt skabe sine egne spændende universer og historier
  • Dit barn får mulighed for at bruge sin kreativitet og fantasi
  • Mobilt – kan bruges både over alt derhjemme og ude

 

Legetøjstog er for alle - store som små

Mens de yngste kan få masser af sjov med at futte rundt med tog på både gulv og borde, er de ældre børn mere kritiske. Her skal der en mere eller mindre avanceret togbane i spil. Til en fuldt funktionsdygtig bane må der naturligvis ikke mangle de helt rigtige lokomotiver og togvogne. Nogle af disse er elektriske og fås med medfølgende USB opladerkabel. Det er i høj grad dem, der giver banen liv og den fart, som gør, at dit barn ikke kan løsrive sig, men hygge sig i timevis ved skinnerne.

Fra gammeldaws til elektrisk legetøjstog

Charmen ved togbaner og tog som legetøj er, at der findes så mange modeller, udstyr og tilbehør, at legene og historierne hele tiden kan udvides og blive mere og mere interessante. Det er også derfor, at mange voksne stadigvæk holder af at samle, bygge og hygge sig med det klassiske legetøj, selv om de for længst er rykket ud af børneværelset. Byg lange togkaravaner trukket af elektriske legetøjstog og se børn såvel som voksnes begejstring, når det lykkes for det lille elektriske legetøjstog at få vognene med rundt i svingene. 

Det bør du overveje inden køb af legetøjstog

Har du svært ved at bestemme dig for, hvad du skal glæde dit barn med? Her følger et par punkter, som forhåbentligt kan gøre valget lidt nemmere.

  • Alderstrin: Der er legetøjstog til børn i alle aldre. Tjek ”specifikationer” for vejledende alder, så får du en god fornemmelse af, hvem det er tiltænkt fra producentens side.
  • Materialer: Træ bruges ofte til tog til de alleryngste, mens plast og til tider metal bruges til tog til de større børn. Træ er nemt at håndtere, mens plast og metal gør det muligt at fremstille nogle mere avancerede modeller.

 

Køb legetøjstog på føtex.dk

Når du har fundet frem til den helt rigtige model, bestiller du den nemt og bekvemt online på føtex.dk. Så sørger vi for, at den bliver leveret direkte hjem til dig på din adresse. Husk, at du har ubegrænset returret. Du kan også med fordel tage et kig på vores udvalg af racerbaner, hvis dit barn er vild med alt fra fra tog over biler til maskiner.