Guide: Gåsedun eller moskusdun? Kend forskellen

Kender du forskellen på andedun og moskusdun? Få gode råd og info før du køber en naturfyldsdyne og hør om forskellen på de forskellige typer dun. Det giver dig en bedre dyne, der passer til netop dine behov. Så kan du gøre et godt køb og få en bedre nattesøvn.

Sådan vælger du den bedste dyne

“Skal jeg vælge en moskusdyne eller gåsedunsdyne?” Har du stillet dig selv dette spørgsmål, er du sikkert i gang med at finde en ny dyne. At vælge den helt rette dyne og det rette fyld er nemlig væsentligt for, at du kan sove godt. Derfor er det også vigtigt, at du får den helt rette kvalitet af dun. 

Så hvordan kan du vurdere kvaliteten? Svaret er, at jo sundere, voksne fugle, desto bedre kvalitet af dun og isoleringsevne. Det er altså ikke særlig afgørende, om dunene stammer fra en gås eller en moskusand. Hvis du også tror, at dynen bare skal være tyk for at være varm, så tager du fejl. Hvad der til gengæld er vigtigt, er bæreevne. Kvaliteten af dun bliver målt i bæreevne på en skala fra 2–13, hvor dun i den højeste del af skalaen er de bedste.

Grunden til, at bæreevne og isolering er vigtige faktorer, skyldes, at jo bedre dynen isolerer, jo bedre kan du holde på varmen. Har fuglen desuden haft et langt og sundt liv i et koldt klima, desto bedre er kvaliteten af dunet. På den måde isolerer dynen bedre, når du skal sove.

 

Dyner med andedun

Andedun og andefjer er mest velegnet til hovedpuder. Det er fordi, ænder er mindre end gæs og bliver som regel slagtet tidligere. Den korte levetid giver ikke ænder mulighed for en ligeså fin fjerdragt og dermed heller ikke ligeså isolerende dun. Dog kan du sagtens finde dyner med andedun i en fornuftig kvalitet.

Derfor skal vælge en andedunsdyne

  • Passer godt til hovedpuder
  • Kan blive fundet i fornuftig kvalitet til lette dyner
  • En af de billigste slags dyner og har lang holdbarhed

Dyner med gåsedun

Gåsedunsdyner kan være i lige så god kvalitet som moskusdyner. Som tidligere nævnt afhænger kvaliteten af gæssenes levetid og område. Du kan finde dem i mange forskellige kvaliteter. Men gåsedun er den eneste dun, der kan nå den højeste bæreevne sammenlignet med en moskusdyne. Gåsedun er meget normalt i dyner, men hold øje med kvaliteten. Gåsedun med bæreevne 12 eller 13 er velegnet som fyld.

 

Derfor skal du vælge en gåsedunsdyne

  • Kan være meget isolerende og luftig
  • Lang holdbarhed og levetid med fyld, der ikke klumper
  • Let og åndbar dyne for en bedre nattesøvn

 

Dyner med moskusdun

Dun fra moskusænder er en af de bedste kvaliteter. Både fordi de transporterer fugt og sved væk fra din krop, og så er det de fineste dun, der bliver valgt. Moskusdyner er oftest bæreevne 11, hvorfor du er sikker på høj kvalitet - endnu bedre hvis dunene er danske. Moskusdyner er desuden oftest billigere end gåsedunsdyner, hvis de har samme bæreevne.

 

Derfor skal du vælge en moskusdyne

  • Let, luftig, blød og behagelig dyne med lang levetid

  • Kun de bedste dun fra moskusænder bliver valgt

  • God isoleringsevne, fugttransporterende og åndbar

 

Find flere guides og produkter til soveværelset

Er du blevet klogere på dit valg mellem gåsedun eller moskusdun? Læs flere af vores guides og find resten af vores udvalg til dyner. Mangler du for eksempel råd om hvilken dyne, du skal vælge til sæsonen? Eller måske noget nyt sengetøj og lagner til familien? Find det hele hos føtex.dk.