NOFU

NOFU er dansk designede møbler og boliginteriør

Med NOFUs enkle, stilrene produkter udført i massivt asketræ kan du sætte prikken over i’et i indretningen. Her finder du hyggebelysning til læsehjørnet, et lækkert bakkebord med smarte magnetdetaljer eller en skammel, der bidrager med et minimalistisk, skandinavisk twist i ethvert hjem. Med NOFUs store produktsortiment kan du hente masser af inspiration til nye og spændende designløsninger til hjemmet. Lad dig inspirere af NOFUs kærlighed til dansk design med et moderne funktionelt touch, og husk: NOFUs produkter er altid udført i bæredygtigt træ med respekt for naturen.

Gå på oplevelse i vores forskellige rum eller kategorier.                          

 

Skandinavisk minimalisme med et moderne twist

Bag NOFU står designer Bertil Stam med et hjerte, der banker for skandinavisk minimalisme. Bertil er uddannet MA i Industrielt Design fra Arkitektskolen Aarhus og har de seneste tolv år boet og arbejdet i Vietnam. Her har han skabt møbler, der sælges hos danske designvirksomheder som Sofakompagniet og BoConcept samt flere af de største internationale møbelhuse. Altid med fokus på smukke linjer og høj komfort.

Skabelsen af NOFU designet

Da Bertil i 2014 besluttede at vende hjem til Danmark, tegnede han flere møbler til sin kommende bolig. Kollektionen greb dog hurtigt om sig, og det var ikke kun Bertil, der var vild med møblernes enkle, skandinaviske udtryk. Bertil tegnede videre, og snart var grundstenen til NOFU lagt. I dag tæller kollektionen mere end 50 designs, der ikke bare er smukke at se på – det er brugsgenstande, der kan holde til livet i et aktivt hjem gennem generationer. Produkterne er altid i massiv ask og kan kombineres på kryds og tværs, da de alle er skabt med designer Bertil Stams flair for nordisk minimalisme.
 

NOFU – dansk design, som alle har råd til

Danske NOFU skaber smukke, tidløse møbler, som alle har råd til. Produkterne vidner om designer Bertil Stams kærlighed til rene linjer og den høje kvalitet, der kendetegner dansk design. Bertil har tegnet på NOFU-kollektionen siden 2014, men det er først nu, de smukke produkter lanceres i Norden.

NOFU er Nordic Furniture

NOFU – en sammentrækning af ordene Nordic Furniture – fremstiller håndlavede bæredygtige kvalitetsmøbler i massiv ask med et skandinavisk udtryk. Design og funktionalitet smelter sammen, og designer Bertil Stam sætter en ære i, at møbler altid er smukke fra alle vinkler. 

De rene linjer, som kendetegner klassisk dansk design, går igen hos NOFU. Men trods det enkle udtryk finder man altid unikke detaljer, når man kommer tæt på møblerne – de er fyldt med intelligente løsninger. Her er fokus på funktion, kvalitet og omtanke for miljøet.

Familievenlige møbler i skandinavisk stil 

NOFU laver både møbler til hele hjemmet fra entré og stue til køkken og garderobe. Produkterne er altid fremstillet i massivt PU-lakeret asketræ, for møbler skal kunne holde til at blive brugt i – og af! – flere generationer. Den kraftige, matte lak bevirker, at møbler fra NOFU er lette at rengøre med sæbe og en fugtig klud. Lakken er selvfølgelig fri for farlig kemi, så møblerne passer perfekt til børnefamilier. 
 

NOFUs unikke leveringskoncept betyder store besparelser

NOFU er mere end bare smukke møbler – NOFU er et helt nyt leveringskoncept. NOFU har nemlig skåret den typisk bekostelige leveringskæde væk, så vi kan tilbyde udsøgt kvalitet og unikt dansk design til absolut attraktive priser. 

Bæredygtighed og miljøvenlighed

Hos NOFU fremstiller vi først møblerne, når du trykker ”Bestil”. Det betyder, at NOFU ikke har udgifter til lager og unødvendig overproduktion. Det betyder også, at møblerne bliver udført præcist efter dine ønsker. NOFU garanterer altså miljøvenlige møbler fremstillet med omtanke – netop som du forestiller dig dem. 

NOFU vil gerne passe på verdens ressourcer. Derfor er der fokus på bæredygtighed, og alle produkterne overholder EU’s REACH-standarder. Møblerne er udført i massivt PEFC-certificeret asketræ, hvilket garanterer bæredygtigt skovbrug. Og så er NOFUs produkter selfølgelig også garanteret fri for skadelig kemi.