føtex' egne mærker

Du finder et bredt udvalg af egne mærker i vores butikker. Fødevarer valgt med omhu, dagligdagsvarer til fast lav pris, sæsonaktuelle mærker og meget mere.

Salling

Salling gør det nemmere for dig at finde kvalitet for pengene blandt et hav af valgmuligheder. Og med mere end 6.000 varer kan Salling tilbyde det meste af det, som du har brug for – både det du putter i munden, men også på kroppen, i køkkenskuffen og i potterne på terrassen. 
Salling er nemlig vores anbefaling og dit pejlemærke, når du står i butikken med indkøbskurven under armen. Det er skabt for at gøre hverdagen bedre gennem nemmere indkøbsoplevelser og et bredt udbud af varer, hvor pris og kvalitet selvfølgelig altid er i orden. 
Det er for dig, der gerne vil vælge det bedste – både hvad angår smag, råvarer og ansvarlighed.

Salling. Vores anbefaling.

Salling FRI

Salling FRI er til dig, der vil have 0% parfume i dine produkter. Salling FRI er en serie af produkter til både baby, personlig pleje, rengøring og husholdning. Alle produkter fra Salling FRI er helt uden parfume og uhensigtsmæssig kemi, og har dermed astma- og allergimærket.

Salling FRI er dit pejlemærke for 100% parfumefri produkter af god kvalitet, så du kan bruge din tid og energi på noget sjovere end at læse bagsider, når du handler.

0% Parfume. 100% Salling.

Salling ØKO

Salling ØKO er til dig, der forventer både økologi og kvalitet til en go’ pris. For vi mener, at økologi skal være tilgængeligt for alle, og derfor er priserne på et niveau, hvor alle kan være med. 
Salling ØKO er lavet med gode råvarer af høj kvalitet, for økologi skal nemlig ikke kun være det fornuftige valg, det skal også være det lækre valg. Og med et bredt udvalg af varer, er der rig mulighed for at sætte økologi på hverdagens menukort.
Hold øje med Salling ØKO på hylderne – dit pejlemærke til smagfulde økologiske varer til gode priser. 

Levevis

Med Levevis® er det let at vælge de produkter, som er gode for dig og for din omverden. Levevis® serien rummer eksempelvis et stort udvalg af økologiske fødevarer samt et spændende sortiment af dagligvarer fri for gluten eller laktose. Derudover finder du blandt andet et stort udvalg af parfumefri personlig pleje, husholdnings- samt babyprodukter. På Levevis® emballagerne får du klar information om mærkningernes betydning. Så kan du nemt vælge din Levevis® med både hjerte og fornuft.

Salling Princip

Når god smag og kvalitet til hverdagspriser er en principsag. Princip er blevet en del af Salling serien. Det er godt nyt for dig der mener, at selv en frysepizza i princippet kan være en gourmetoplevelse. At tapas med vennerne skal være nemt og delikat og at spaghettien i princippet bør være ekstra god hver eneste gang.

Salling Princip er udviklet og nøje udvalgt, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken smag og kvalitet. Salling Princip er særligt udvalgte produkter, hvor de gode råvarer, passionen og håndværket kan smages. Og til en pris, hvor du får kvalitet til hverdagspriser.

Vores®

Der er dit. Der er mit - og så er der Vores®. Vores® er en serie af hverdagsprodukter, der giver dig mulighed for at købe kvalitet, uden at det koster en formue. Vores® varer har nemlig samme kvalitet som andre gode varer i butikken – endda til gode priser*. Serien rummer alt det, der er brug for hver dag, og der kommer hele tiden nye varer til.

*Vores® varer sammenlignes på kvalitet og pris med andre gode sammenlignelige varer i forretningen. Skarpe priser og mængderabat er undtaget fra sammenligning.
Inden varerne bliver til Vores, lader vi bl.a. kunder som dig teste og sige god for kvaliteten på en række produkter. Det er derfor, at det hedder Vores.

Budget

Budget er en serie af basisvarer til fast lav pris. Vi udvikler hele tiden nye produkter til Budget-serien, for tanken er at give dig et billigt alternativ inden for så mange produktkategorier som muligt. Konceptet går på tværs af kategorierne food og nonfood.

Kend Budget på den orange emballage, der gør det nemt for dig at spotte de lave priser.

VRS

VRS  er lækkert modetøj, sko og tilbehør til hele familien. Ud over god stil indenfor dametøj og herretøj har VRS også en masse at byde på til både børn og unge. Vi synes, det er vigtigt, at alle har mulighed for at finde smart og inspirerende modetøj, som rent faktisk er til at betale.
 
Vi synes også økologi skal være for alle, især i børnehøjde. Derfor finder du altid et stort udvalg af baby- og børnetøj i økologisk bomuld til en pris, der er til at betale.
 
Vores tøj fremstilles over hele verden, primært i Europa og Asien. Vi stiller store krav til varerne, men også de arbejdsforhold, vores tøj fremstilles under. Vores kvalitetsafdeling sørger for, at vores leverandører løbende kontrolleres, så vi er sikre på, at love og krav overholdes.
 
Hver uge kommer der 100 nye styles i butikkerne, skabt af egne designere i gode materialer. Vi synes nemlig, det er god stil, at give dig og din familie noget for pengene.