Vi tyvstarter fødselsdagen. Se alle de vilde tilbud HER

Typer af slibemaskiner

Læs mere om de forskellige typer af slibemaskiner til dine projekter

Slibemaskiner fås i et væld af forskellige typer, som passer til forskellige former for slibning. Her kan du læse mere om, hvilke slibemaskiner, som passer til bestemte former for slibning.

Grovslibning

Grovslibning er når du har helt råt træ, som skal slibes ned til brugbare planker, eller hvis der eksempelvis skal fjernes lak eller maling fra træet. Her kan du begynde med at bruge en elhøvl, så du hurtigt får slebet det grove af træet.

Skal du derimod have fjernet lak eller maling fra træ, kan en båndsliber være det rigtige valg for dig.

Finslibning

Finslibning er, når du skal have din grovslebne overflade gjort pænere. Til dette kan en rystepudser, excentersliber eller slibemus være et godt valg.

Rystepudseren er et godt valg til større overflader, som eksempelvis et gulv eller en bordplade.

Excentersliberen arbejder i cirkulære bevægelser, og er derfor en af de hurtigste slibemaskiner til at få finslebet en træoverflade.

Slibemusen er en mindre slibemaskine, som er formet som en trekant. Det gør slibemusen oplagt til mindre, mere kringlede overflader end de større slibemaskiner.

Multisliberen er en fjerde slibemaskine, som er god til finslibning. Som navnet fortæller, så har multisliberen flere funktioner. Ofte kan den faktisk fungerer både som rystepudser, slibemus og excentersliber.

Andre slibeværktøjer, som er værd at overveje

Der findes elværktøj, som falder i en mellem kategori mellem slibeværktøj og skæreværktøj. Heriblandt kan nævnes multicutter og vinkelsliber.

Multicutter

Multicutteren er også kendt som en Feincutter eller en fugeskærer. Multicutteren har et oscillerende hoved, som både kan slibe, skære og skrabe. Det er altså flere forskellige typer af elværktøj i ét. Ofte kan du endda skifte hovedet helt værktøjsfrit.

Vinkelsliber

Vinkelsliberen er et alsidigt værktøj, som kan bruges til både at skære i sten og metal. Ligesom med multicutteren kan en vinkelsliber bruges til flere forskellige funktioner. Hvis du blot skifter slibehovedet, kan du få både slibeskiver, skæreskiver og poleringsskiver dertil.

Når du bruger en vinkelsliber, skal du være opmærksom på, at det både støver, larmer og gnistrer (afhængigt at, hvad du laver). Husk derfor beskyttelsesbriller og måske høreværn.

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.