Hvilket brænde er bedst til brændeovn?

Træpiller, hårdttræsbriketter eller pejsebrænde. Der er flere slags brænde at vælge imellem, men hvad er det bedste brænde til brændeovn? Se vores præsentation af brændsel til brændeovn og læs vores guide her på siden.

 

Find det bedste brændsel til brændeovn

I videoen bliver du præsenteret for de forskellige typer af brænde og andet optænding, som du kan vælge til din brændeovn. Faktisk kan du bruge alle træsorter, men der er nogle visse ting, du bør overveje først. Hvilken træsort du har brug for, afhænger nemlig af dine behov og type af brændeovn. Typisk kan du bruge:

Blandet løvtræ:

Blandet løvtræ er rigtig godt som optænding og består af lette træsorter med tynd bark. Løvtræ er ofte det mest populære valg som brænde, da det er tungere og brænder længere end let grantræ.

Birk:

Den middelhård træsort birk indeholder tynd bark. Det gør træet rigtig god til at tænde op med i brændeovnen, men også som brænde i masseovne, pejse og åbne ildsteder.

Ask:

Barken på ask er meget tynd, hvilket gør træet rigtig let at tænde op med. Du kan f.eks. bruge det som brænde til brændeovne og kedler, men også langtidsfyring. Ask kan desuden tørre hurtigere end andre træsorter.

Bøg:

Hvis du vælger at købe bøg som brænde, bør du bruge en lettere træsort ved optænding. Bøg er nemlig en hård træsort med tynd bark, hvilket kan gøre det svært at tænde op i brændeovn eller kedler.

Eg:

Endelig er der eg, der er en hård træsort med tyk bark. Træsorten brænder optimalt ved meget træk, hvorfor eg er bedst til ældre brændeovne og kedler. Til gengæld er træsorten velegnet til langtidsfyring.

Ønsker du at holde varmen, er der altså nok produkter at vælge imellem. I vores video kan du lære om de forskellige typer af brænde, du kan købe. Ved at vælge en af ovenstående træsorter, kan du få den bedste brænde til din brændeovn. 

Husk, at du altid bør have et sundt indeklima i familiens hjem. Vælg for eksempel en luftrenser eller en ny og moderne brændeovn.

Sådan får du den bedste forbrænding

Hvis du vil fyre mest miljømæssigt korrekt, skal du vælge brænde - ikke briketter. Almindeligt tørt brænde brænder nemlig mere rent end briketter. Kløvet træ kan du bruge i de fleste pejse og brændeovne. Har du en træpilleovn? Så bør du vælge træpiller, da ovnen er specielt beregnet til fyring med træpiller.

Ovntørret træ betyder, at træet er tørret ind ved 120 grader celsius. Det vil sige, at dit træ er klar til at blive fyret med det samme. Er det lufttørret, må du regne med en vis ventetid, før dit brænde er klar.

Det er nemlig vigtigt, at dit brænde er nogenlunde tørt, før du fyrer op. Opskåret og kløvet træ skal helst ikke indeholde mere end 18 procent fugt. Ellers risikerer du, at du ikke udnytter energien i brændet optimalt, og at du får en dårligere varmeøkonomi.

 

Hvad må du ikke fyre i en brændeovn?

Med brændsel til brændeovn er det vigtigt, at du bruger det rigtige materiale. Du må nemlig ikke fyre med urent og vådt træ i brændeovne og pejse. I stedet skal du bruge rent træ, der ikke er blevet behandlet på nogen måde. Du må derfor ikke fyre op med:

  • Trykimprægneret træ
  • Træ behandlet med maling
  • Træ der har været anvendt i boligen på synlige steder
  • Husholdningsaffald (mælkekartoner, plastik, farvede reklamer og magasiner)

De nævnte materialer indeholder giftstoffer, som bliver udskilt ved forbrænding. Det betyder, at hvis du for eksempel brænder træ behandlet med maling, sender du farlige stoffer ud i luften. Det er skadeligt for dig og dine omgivelser. Aflevér i stedet ovenstående materialer på en genbrugsstation.