Opbevaring af træpiller

Opbevar træpillerne rigtigt, og få mest ud af dit pillefyr

Pillefyr bliver ofte sidestillet med miljøansvar og grøn varme. Men fyrets miljørigtighed er afhængig af, at de små træpiller kan brænde optimal. Og det kan de kun, hvis de opbevares rigtigt. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan - og især hvor - du bør opbevare dine træpiller. 

Ved at følge føtex’ guide til opbevaring af træpiller kan du blandt andet vedligeholde deres brændværdi, så de kan levere den største energi til dit pillefyr. På den måde kan træpillerne holde længere, og pillefyret kan brænde mere, mens du skal gøre mindre.

 

Opbevaring af træpiller – indendørs eller udendørs?

Træpiller er fremstillet af sammenpresset træ - nærmere bestemt savsmuld - hvilket tiltrækker fugt. Og det er netop fugten, som træpillerne skal beskyttes mod. Hvis træpillerne udsættes for fugt, bliver de nemlig ødelagte, da pillerne smuldrer og går i opløsning. Derfor er det meget vigtigt, at træpiller opbevares helt tørt.

Når du køber træpiller på føtex.dk, skal du være opmærksom på, at sækkene ikke er 100 procent vandtætte. Derfor kan træpillerne ikke tåle at stå frit udendørs. Fugten kan nemlig trænge igennem sækkene og ind til træpillerne, hvilket ødelægger dem.

Pillerne skal derfor opbevares indendørs i enten en tør kælder, stald eller udhus. Her kan du nemlig afskærme pillerne fra regnen, og sikre dem mod dannelse af kondensvand. Hvis du har adgang til en silo eller et stort lager, så kan du med fordel placere dine træpiller der. Det vigtigste er, at dine piller bliver opbevaret et tørt sted i den emballage, som de er blevet leveret i.

Sørg for god ventilation på opbevaringsstedet 

Når du skal opbevare dine træpiller, så sørg for, at det er i et godt ventileret rum. En større mængde af træpiller kan nemlig få niveauet af kulilte i luften til at stige, hvilket kan være sundhedsskadeligt. Derfor er det også en god ide at åbne døren til rummet, lidt inden du går derind. Det udtynder kulilte-niveauet.

 

Opbevar altid træpillerne i emballagen

Når du opbevarer dine træpiller, så skal du også tænke på din egen sikkerhed. Udover at træpillerne tiltrækker fugt, så kan de nemlig også udgøre en brandrisiko. På grund af deres funktion i pillefyret er træpillerne netop brændbare, og derfor må de ikke ligge løst i, eksempelvis, fyrrummet. Så sørg altid for at opbevare dine træpiller i den emballage, som de blev leveret i – så har du helt styr på dem, mens du mindsker brandrisikoen.

 

Køb de træpiller, der passer til dig

Når du køber træpiller på føtex.dk, så skal du sørge for, at de matcher dine behov. 

Det er blandt andet vigtigt, at du køber den mængde, som du har plads til at opbevare. Føtex.dk pakker alle træpiller i praktiske sække med 15 kg i hver, og derefter har du mulighed for at vælge mellem en og helt op til 32 paller per sending. Det gør træpillerne både lette at håndtere og placere ud fra de midler, du selv har til rådighed. 

Så hvor mange træpiller kan vi friste med? På føtex.dk kan du finde lige de træpiller og det antal paller, som passer til dig og dit pillefyr.