Hvilken type cykel skal jeg vælge?

Læs mere om de forskellige typer af cykler her, som du finder på føtex.dk

En cykel kan være en stor investering, og derfor er det vigtigt, at du vælger den type cykel, som passer til dit cykelbehov. Cykler du for eksempel hver dag? Er cykling din foretrukne motonsform? Eller bruger du den mest til at handle? Dette har indflydelse på, hvilken type cykel du skal vælge. 

Shopper-cyklen - til de korte ture

Bruger du hovedsageligt din cykel til korte ture så som ned og handle eller, eller hvis du har kort på arbejde, så kan en shopper-cykel være perfekt til dig. Shopper-cyklen har smalle dæk og er stabil og robust. På en shopper-cykel er der ikke mere end 3 eller 7 gear, hvilket de fleste hverdags-cyklister sagtens kan klare sig med. Det er dog vigtigt, at cyklen har indvendige gear og en lukket kædekasse, da disse cykeldele kræver minimal vedligeholdelse. 

Citybiken - en allround cykel

Har du længere på arbejde? Skal du først rundt og aflevere børnene i institution? Eller bor du et sted med mange bakke? Så kan citybiken være cykeltypen for dig. Citybiken er en god stabil cykel, som bør have en god kørekomfort, gode bremser og lidt bredere dæk. En citybike bør også have nogle gode gear, og derfor finder du Shimano indvendige eller udvendige gear på vores citybikes. 

Elcyklen - til de lange ture eller dig, som har brug for lidt hjælp

Har du langt på arbejde eller til studie uden mulighed for at tage et hurtigt bad, når du kommer frem? Så kan elcyklen være den cykel, der passer til dig.

En elcykel har en motor, som er drevet af et batteri, deraf navnet elcykel. Elcyklen gør ikke hele arbejdet for dig, ligesom eksempelvis en scooter eller en knallert, så du får stadig din daglige motion. Du skal bare ikke arbejde lige så hårdt for at komme frem. Du har selvfølgelig også mulighed for at slå motoren helt fra. 

Har du svært ved at træde hårdt nok i pedalerne til at drive en almindelig cykel fremad, kan en elcykel også være et godt valg, så du får noget hjælp, men stadig holder dig igang. 

Elcykler i Danmark skal ifølge dansk lovgivning stoppe med at hjælpe, når cyklen når en fart på 24,6 km/t, så hvis du vil cykle hurtigere end det, skal du blot træde noget hårdere i pedalerne. Alle elcykler på føtex.dk kommer med et Li-ion batteri. 

Mountainbiken - til cykelmotionisten

Er du vild med at cykle ture i skoven og bruge din cykel som motion? Så er en mountainbike et godt valg til dig. Når du vælger en mountainbike, skal du sikre dig, at den er let, har god affjedring og har mange udvendige gear. Bruger du mountainbiken i mudret og blødt underlag i skoven, bør du vælge en mountainbike med mekaniske skivebremser, da denne type bremse fungerer godt i al slags vejr, og så har de den mest effektive nedbremsning. 

Racercyklen - til cykelrytteren

Vind i håret og fart over feltet! Hvis det er sådan, du foretrækker din motion, så er racercyklen lige noget for dig. På en racercykel kan du tilbagelægge mange kilometer forholdsvis hurtigt samtidig med, at du får pulsen på. Racercykler er designet i et aerodynamisk design, så du får mindst mulig vindmodstand, når du cykler, og derfor kan nå en højere topfart uden at skulle lægge så mange krafter i. Desuden er racercykler letvægtscykler, som også gør, at du nemmere kan nå en høj topfart. 

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.