Hvordan ved du, at din klap- eller barnevogn er sikker?

Læs om hvilke standarder, din vogn skal kunne leve op til her.

Når du skal vælge en barnevogn eller klapvogn til dit barn, er det vigtigt, at du kigger efter vognens sikkerhed inden købet. Denne guide er lavet med udgangspunkt i Sikkerhedsstyrelsens råd ved køb af vogn.

Er barnevognen eller klapvognen mærket med, at den er konstrueret efter den europæiske standard DS/EN 1888, kan sikkerheden forventes at være i orden.

Hvad betyder DS/EN 1888?

Hvis en barnevogn eller klapvogn er konstrueret efter DS/EN 1888, lever vognen op til alle tænkelige sikkerhedskrav. Det betyder at barnet ikke kan få fingrene i klemme ved produktet. Der er heller ingen skarpe kanter eller små dimsedutter, som barnet kan putte i munden og derved blive kvalt. Den sikre også, at vognen er stabil og ikke klapper sammen, mens barnet sidder i vognen. Det er derfor altid vigtigt at kigge efter denne test, når du overvejer at købe en ny vogn.

Hvis barnevognen ikke er mærket med, at den er konstrueret efter standarden, bør du tjekke disse ting, når du skal købe en barnevogn eller klapvogn:

  • Det er vigtigt at brugsanvisninger, mærkninger og advarsler er på et forståeligt sprog. Således undgås eventuelle fejlmonteringer og forkert brug af produktet.
  • Produktet skal være konstrueret solidt, så dit barn kan være tryg, når han/hun transporteres.
  • Kig efter skarpe kanter, hvor barnet kan skære sig, hænge fast i eller stikke sig på.
  • Findes der nogle åbninger, som kan udgøre en risiko for kvælning af barnet.
  • Er der bevægelige dele, som barnet kan klemme sig på?
  • Kig efter om der er en fare for, at barnet kan falde ud af vognen.
  • Tjek at alle smådele på vognen sidder godt fast, så den lille ikke kan tage dem i munden.
  • Vognen skal have en god bremse, som sikre en stabil stilstand af vognen.

Det er også vigtigt, at vognen passer til barnets alder, størrelse og udviklingstrin, således at du får det optimale ud af dit køb.

Ovenstående guide skulle gerne give dig råd og vejledning til, hvad du som forældre skal kigge efter når du skal vælge en vogn til den lille. Med disse råd sikre du, at du giver dit barn den bedste sikkerhed og komfort, når du skal vælge vogn. Se også videoen med Bente Foged fra ForbrugerLaboratoriet, som forklarer om sikkerhedskravene ved en barnevogn.
 

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.