Hvordan vedligeholder jeg mit telt?

Læs mere om vedligeholdelse af telte her

Generelt om holdbarhed

En væsentlig regel når man gerne vil have sit telt til at holde længere er, at man skal vedligeholde det. Det er vigtigt i forhold til teltoverdugens evne til at forblive vandafvisende. Eksempelvis kan rengøring eller mangel på samme have en stor effekt på om materialet forbliver vandafvisende eller ej. Hvordan du bør vedligeholde dit telt både når du bruger det og efterfølgende, kan du læse mere om herunder. 

Under teltturen

Teltdugens vandafvisende materiale er skrøbeligt, og det er derfor vigtigt, man passer på det imens det er vådt. Dugen kan heller ikke tåle sæbe, så selvom det kan virke uskyldigt at smide det nyvaskede tøj henover teltryggen for at tørre, kan det skade teltet og gøre det utæt.
Derudover er det vigtigt at ventilere teltet ofte, så der ikke dannes kondens og fugt.

Efter teltturen

Efter en telttur ligegyldigt varighed, kan teltet risikere at blive beskidt. Ved rengøring af teltet er det igen vigtigt at huske på, at teltet ikke tåler sæbe. I stedet bør man bruge en blød børste til at få snavs væk – evt. med lidt lunken vand.

Sørg for at teltet er helt tørt ved sammenpakning og pak altid tilbehør (pløkker, stænger og barduner) og telt hver for sig. Ellers risikerer du at beskadige teltdugen.
Altså er telte nemme at beskadige, men med sund fornuft kommer man langt. Sådan kan du forvente at have dit telt i flere år.
 

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.