Italienske kødboller med kærlighedssauce

Tid: 45 min 
Antal personer: 4 personer

I skal bruge

 

Kærlighedssauce:
1 fed hvidløg
1 stor gulerod
1 stængel bladselleri
½ løg
2 spsk. balsamicoeddike
1 dåse hakkede tomater
½ grøntsagsbouillonterning 
1-1½ dåse vand (fyld dåsen fra de hakkede tomater)
2 tsk. honning
2 tsk. olie
1 tsk. salt
 
Grov pasta:
300 g grov pasta
3-4 L vand
1 tsk. salt
1 tsk. olie

Italienske kødboller:
500 g svine- og kalvekød (max 10% fedt)
½ hakket løg
1 æg
1 spsk. revet citronskal
1 håndfuld basilikumblade 
3 spsk. rasp eller havregryn
3 spsk. revet parmesanost (kan undlades)
1 tsk. salt

Sådan gør I

 

Kærlighedssauce og grov pasta:

  1. Klargør grøntsagerne: Vask bladselleri, skræl guleroden, pil løg og hvidløg.
  2. Hak gulerod, selleri, hvidløg og løg groft.
  3. Put grønsagerne op i en gryde. Tilsæt 2 tsk. olie.
  4. Sæt gryden på komfuret og tænd for varmen. 
  5. Steg grøntsagerne ved middelvarme i ca. 3-4 min.
  6. Tilsæt balsamicoeddike og honning.
  7. Tilsæt de hakkede tomater.
  8. Fyld ’tomat’-dåsen med vand og hæld det i gryden.
  9. Tilsæt den halve bouillonterning.
  10. Skru ned for varmen og lad saucen simre i ca. 10 min.
  11. Blend saucen i en køkkenmaskine eller brug en stavblender. Smag til med salt.
  12. Kog pasta i vand - følg anvisningen på pakken.

 
Italienske kødboller:

  1. Hak løg og basilikumblade fint og hæld det i en skål. Riv citronskal på et rivejern.
  2. Hæld kødet i skålen og rør det rundt sammen.
  3. Tilsæt ægget, salt og peber og rør godt.
  4. Tilsæt havregryn og revet parmesanost og ælt løs.
  5. Lad farsen hvile på køl i ca. 15 min.
  6. Tænd ovnen på 200 grader.
  7. Find en bageplade og læg bagepapir på.
  8. Rul fine, små kødboller (16-20 stk.) og bag dem i ovnen i ca. 15-20 min.

 
Udstyr

1 kniv, 1 skærebræt, 1 grydeske, 2 gryder (en til pasta og en til kærlighedssauce), 1 skål (til farsen), 1 rivejern, 1 bageplade med bagepapir, 1 stavblender

Pariserfisk med råkost

Tid: 35 min
Antal personer: 4 personer

I skal bruge


Pariserfisk: 
300 g frisk torskefilet, mørksej eller en blanding
1 tsk. salt og 1 tsk. peber
3 spsk. mel
1 æg
1 løg
4 store skiver rugbrød
2 spsk. olie 
 
Til råkost:
3 store gulerødder
1 stort æble
1 stor håndfuld hasselnødder
1 stor håndfuld rosiner
 
Tilbehør:
Remoulade eller pickles
Kogte kartofler eller pommes frites 

Sådan gør I

 

Pariserfisk

  1. Hak fisken til en grov fars med en kniv og kom det i en skål.
  2. Tilsæt salt, peber og æg. 
  3. Riv løget på et rivejern og kom det i.
  4. Tilsæt mel, og rør det godt sammen med en grydeske.
  5. Fordel fiskefars med en palet på rugbrødet, så farsen hænger lidt ud over kanten af skiven. På den måde sikrer I, at fiskefarsen ikke trækker sig for meget sammen under stegningen. 
  6. Varm olien på en pande, og steg brødskiverne med farssiden nedad i 4 min. ved middelvarme. 
  7. Tilsæt lidt mere olie, vend skiverne og steg i yderligere 4 min.


Råkost

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Læg hasselnødderne op på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen.
  3. Tag dem ud, når skindet begynder at revne – ca. 12-15 min.
  4. Gnid dem nu i et viskestykke, så skindet falder af.
  5. Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Hæld det i en stor skål.
  6. Vask æblet og skær det ud i små tern. Hæld dem i skålen.
  7. Hak de ristede hasselnødder groft og bland dem med æble, gulerødder og rosiner.
  8. Spis den friske råkostsalat til din pariserfisk.

 
Udstyr
2 skærebræt (et til fisk og et til grønt), 1 kniv, 3 skåle, 1 grydeske, 1 paletkniv, 1 pande, 1 rivejern, 1 bageplade med bagepapir, 1 rent viskestykke, evt. en æbledeler

Æggekage (Frittata) med rugbrødstoasts

Tid: 35 min
Antal personer: 4 personer

I skal bruge


Til æggekage
1 porre
250 g asparges 
1 dl ærter (frosne der er optøet)
1 håndfuld klippet purløg 
6 æg 
½ dl minimælk 
2 spsk. olivenolie 
Salt
Friskkværnet peber
 

Tilbehør
Lidt stegt bacon og tomatskiver til pynt
 

Til rugbrødstoasts (4 stk.)
8 stykker rugbrød
4 skiver ost (max. 17% fedt)
4 skiver hamburgerryg, skinke eller kyllingepålæg
2-4 spsk. ketchup (kan undlades)
2-4 tsk. oregano eller timian (kan undlades)

Sådan gør I
 

Æggekage

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Flæk porren på langs, vask den godt mellem lagene og skær de i tynde skiver.
  3. Skær enderne af aspargeserne, og skær dem i mindre stykker.
  4. Varm olivenolien op i en pande. 
  5. Steg porren og asparges godt.
  6. Tilsæt en halv kop vand på panden, og lad vandet koge væk.
  7. Skyl purløget og klip det fint i et glas med en saks. 
  8. Pisk æg med mælk i en skål, og tilsæt salt og peber. Bland purløgene og ærter i. 
  9. Hæld æggeblandingen på panden. Løft panden og vend og drej, så den bliver fordelt.
  10. Sæt nu panden i ovnen og lad æggekagen hygge sig i 20 minutter.
  11. Tjek løbende om æggekagen er klar – æggemassen skal være stivnet.
  12. Server med lækre rugbrødstoasts.

 

Rugbrødstoasts

  1. Find alle ingredienserne og en toastmaskine frem.
  2. Smør ketchup ud på 4 stykker rugbrød og drys med oregano. 
  3. Læg en skive kødpålæg og en skive ost på hver af skiverne og til sidst det andet stykke rugbrød.
  4. ’Toast’ dem i toastmaskinen, indtil de er godt sprøde. Server med æggekage eller brug dem i madpakken eller som en eftermiddagssnack.

 

Udstyr
1 kniv, 1 skærebræt, 2 skåle, 1 piskeris, 1 pande der kan gå i ovnen, 1 glas, 1 saks,  1 teske, 1 toastmaskine (en ovn kan også gå)

Burger med coleslaw og stegte Kartofler

Tid: 35 min
Antal personer: 4

I skal bruge


Til bøffer:
200 g hakket oksekød (max 10% fedt)
200 g rødbede (ca. 1 stor eller 2 små)
2 spsk. hakket kapers 
2 spsk. mel
Salt og peber
4 skiver ost (17% fedt)
2 spsk. olie til stegning


Til Coleslaw:
1/6 spidskål
2 gulerødder
2 spsk. skyr
1 spsk. mayonnaise
1 tsk. sennep
Salt og peber
 

Tilbehør til burgeren:
4 grovboller / grove burgerboller 
1/2 agurk i skiver
2 tomater i skiver
1 løg i skiver (kan I undlade)
Stegte kartofler (sørg for at have kogt 500 g kartofler på forhånd)
2 spsk. olie til at stege kartofler i

Sådan gør I


Bøffer:

  1. Skræl rødbederne og riv dem ned i en skål. 
  2. Tilsæt kød og hakket kapers. Ælt farsen godt.
  3. Tilsæt mel, salt og peber, og ælt videre.
  4. Form 4 bøffer af farsen, og pres dem godt flade.  
  5. Find en pande og varm olien godt op. Steg bøfferne ved middelvarme i ca. 4-5 min. på hver side.
  6. Lige inden de skal af panden, lægger I en skive ost på hver af bøfferne, så osten når at smelte lidt.

 

Coleslaw og tilbehør:

Mens bøfferne steger, kan I ordne tilbehør:

  1. Tag en skål og rør Skyr sammen med mayonnaise og sennep.
  2. Skræl gulerødderne, riv dem groft og hæld dem i skålen. 
  3. Snit spidskål meget fint, og hæld det i skålen.
  4. Rør godt rundt og smag til med salt og peber
  5. Gør resten af tilbehøret klar: Skyl agurken og tomaterne og skræl løget. Skær alle grøntsagerne i fine skiver.
  6. Rist bollerne på brødristeren eller i ovnen - til de er sprøde.
  7. Læg bøfferne på en tallerken, når de er færdige.
  8. Hæld de kartofler på den varme pande og tilsæt lidt olie. 
  9. Lad kartoflerne riste færdigt, mens I bygger burgeren: Start med bolle, coleslaw, bøf, og grøntsagerne på toppen.
  10. Anret burgerne på tallerkner sammen med de stegte kartofler.


Udstyr

1 kniv, 1 skærebræt, 1 skræller, 3 skåle, 1 spiseske, 1 teske, 1 pande, 1 paletkniv, 1 rivejern, 2 tallerkner (til tilbehør og bøffer), 1 bagerist/brødrister

Risotto

Tid: ca. 45 min
Antal personer: 4 personer

I skal bruge


1 L grønsagsfond (1 L vand + 2 grøntsagsbouillonterninger)
2 fed hvidløg
1 porre
200 g frosne ærter
1 håndfuld persille
1 spsk. olie
200 g risottoris (grødris kan også bruges)
½ tsk. safrantråde (gurkemeje kan bruges i stedet for)
3 spsk. olivenolie
1 klat smør
3 spsk. revet parmesanost
Salt og peber


Tilbehør
1 agurk
4 skiver fuldkornsbrød 

Sådan gør I
 

  1. Fyld en gryde med 1 L vand og tilsæt 2 bouillonterninger. Få det til at koge.
  2. Pil og hak hvidløget fint.
  3. Flæk porren på langs og skær den i fine strimler.
  4. Hæld de frosne ærter op i en skål.
  5. Hak persille fint – brug evt. en saks og klip i et glas.
  6. Find endnu en mellemstor gryde og steg porre og hvidløg i olien ved middelvarme.
  7. Tilsæt så risene til grøntsagerne, og rør godt rundt.
  8. Tilsæt bouillon lidt ad gangen, så risen aldrig mangler væske.
  9. Knus safrantrådene i en morter, og opløs dem derefter i en kop bouillonvand og hæld det i.
  10. Efter ca. 15 min, eller når risene er møre, put så parmesan, persille, ærter og smør i. Rør rundt. 
  11. Skær imens agurker i stave og gør brødet klar.
  12. Fjern gryden fra blusset og læg låg på.
  13. Lad gryden stå i 10 min.
  14. Server risottoen med agurkestave og brød.

 
Udstyr
1 kniv, 1 skærebræt, 2 skåle, 2 mellemstore gryder, 1 glas, 1 saks, 1 grydeske, 1 øse til bouillon, 1 morter (kan undværes), 1 kop, 1 rivejern.

Pasta med rejer, rodfrugter og tomat

Tid: 30 min
Antal personer: 4 personer 

I skal bruge


4 fed hvidløg (2 til pastaen og 2 til brødet)
½ frisk rød chili
1 håndfuld persille
250 g cherrytomater
2 spsk. olivenolie
2 pastinakker (gulerødder kan også bruges)
200 g rejer (friske eller optøet fra frost)
400 g fuldkorns-spaghetti
Salt og peber

Tilbehør
1 grovflutes i skiver smurt med hvidløg og ristet i ovnen

Sådan gør I
 

  1. Sæt en gryde med vand over til pasta.
  2. Hak hvidløg, chili og persille fint.
  3. Skær tomaterne i halve.
  4. Skræl og skær pastinakkerne i fine tern.
  5. Hæld olie på panden og varm panden godt op.
  6. Tilsæt hvidløg, pastinak og chili. Rør rundt og steg i 1 min. 
  7. Tilsæt de halve tomater.
  8. Skru ned for varmen og lad retten simre i 10 minutter.
  9. Tilsæt lidt salt og peber.
  10. Kog imens pastaen i letsaltet vand – efter anvisningen på pakken.
  11. Lige inden pastaen er klar, vender I rejer og persille i saucen. Gem lidt persille til pynt.
  12. Når pastaen er klar, vender I den i saucen på panden – tilsæt en smule af kogevandet undervejs.
  13. Server straks med lidt mere finthakket persille og ristet grovflutes med hvidløg.


Udstyr
1 kniv, 1 skærebræt, 1 skræller, 1 skål til skræl, 1 gryde til pasta, 1 pande til sauce, 1 glas, 1 saks, 1 grydeske, 1 si til pasta.

Smørrebrød med æg og laks

Tid: 30 min
Antal personer: 4 personer 

I skal bruge


Til æggesalat
4 æg
150 g hytteost
1 spsk. skyr
1/2 tsk. salt
1 tsk. peber
1/2 tsk. karry
1⁄2 tsk. sukker
2 tsk. citronsaft
4 stykker grove toastbrød 
Karse til pynt
 
Til laksesalat
200 g varmrøget laks
1⁄2 æble
2 tsk. friskrevet ingefær
2 spsk. citronsaft
1 tsk. peber
1⁄2 dl mayonnaise
2 dl skyr
4 stykker rugbrød
Dild til pynt 
 
Tilbehør
Grøntsager i stænger, fx 3 gulerødder, 1 agurk og 1 lille bakke tomater

Sådan gør I

 

Smørrebrød med æggesalat

  1. Varm vand op i en kasserolle. 

  2. Put æggene i og kog dem i 10 minutter. Lad dem køle af i koldt vand, og pil dem.

  3. Imens æggene koger, kan I ordne dressingen:

  4. Hæld hytteost, salt, peber, karry, sukker og citronsaft i en skål, og blend det med en stavblender.

  5. Tilsæt skyr og rør rundt. 

  6. Skær de afkølede æg med æggedeleren. Vend skiverne og skær igen til tern. Bland æggene med dressingen, og smag til. 

  7. Rist toastbrødene på en brødrister, og smør dem med æggesalaten. 

  8. Skær dem i halve eller kvarte og anret dem med karse på toppen. 


Smørrebrød med laksesalat

  1. Skræl æble og ingefær og riv det fint på et rivejern. Put det op i en skål. 

  2. Tag skindet af laksen og smuldr’ det med fingrene ned i skålen med æble og ingefær. 

  3. Tilsæt citron, peber, mayo og skyr og rør godt rundt. Smag til. 

  4. Smør nu 4 skiver rugbrød med laksesalaten og skær dem i halve/kvarte og pynt med dild på toppen. 

 
Udstyr
1 kasserolle, 1 æggedeler, 2 skåle, 2 grydeskeer, 1 stavblender, 1 rivejern, 1 skærebræt, 1 kniv, 1 tallerken (til grøntsagsstænger) 

Ristaffel med kylling, karrysauce og couscous

Tid: 40 min
Antal personer: 4 personer 

I skal bruge


Til Karrysauce med kylling 
1 løg
1 stængel bladselleri
1 gulerod
1 æble
1 spsk. karry
1 spsk. olie
1 dl madlavningsfløde
2,5 dl grøntsagsbouillon (1⁄2 bouillonterning + 2,5 dl vand)
Salt og peber 
300 g stegt kylling (skær den i ca. 1x1 cm tern og steg dem på en pande med lidt olie)

Til topping
Peanuts – rist på en tør pande
Banan – skær i skiver
Rød peberfrugt – vask og skær i små tern
Agurk – vask og skær i små tern 
Bønnespirer – vask
Majs – si vandet fra
Rosiner – hæld op i en skål

Tilbehør
320 g fuldkorns-couscous (Hæld kogende vand over couscousen og lad den trække i 10 minutter under låg. Husk at røre rundt i den en gang imellem med en gaffel) 

Sådan gør I
 

  1. Klargør grøntsagerne til karrysaucen: Vask bladselleri, skræl guleroden, skræl æblet, fjern kernehuset og pil løget. 
  2. Hak gulerod, æble, selleri og løg groft. 
  3. Hæld grøntsagerne op i en gryde og tilsæt olie. 
  4. Sæt gryden på komfuret og tænd for varmen. 
  5. Steg grøntsagerne ved middelvarme i ca. 3-4 minutter. Tilsæt karry og rør godt rundt i ca. 1 minut. 
  6. Tilsæt bouillonen. Skru ned for varmen og lad saucen simre i ca. 10 minutter (til gulerødderne er møre). 
  7. Steg kyllingeternene på en pande i lidt olie.
  8. Lav tilbehør (fuldkorns-couscous) og gør toppings klar.
  9. Blend saucen i en foodprocessor eller brug en stavblender. 
  10. Tilsæt madlavningsfløde og blend igen. Smag til med salt og peber. 
  11. Bland saucen med den tegte kylling. 
  12. Server kylling og karrysauce med couscous og alle jeres lækre toppings
     

Udstyr
2 knive, 2 skærebræt, 1 skræller, 1 gryde (karrysauce), 1 skål (couscous) og 1 tallerken som låg, 1 grydeske, 1 teske, 1 pande (kylling), 1 paletkniv, 1 stavblender, skåle til toppings

Fuldkornsbund med spinat og laks

Tid: 25 min
Antal personer: 4 personer 

I skal bruge


Inden den skal i ovnen:
1 pakke færdiglavet fuldkorns-pizzadej
½ pakke friske babyspinat 
½ ds. majs
100 g revet mozzarella
Efter den har været i ovnen
100 g røget laks
1 håndfuld frisk dild
1 æble i tern (gerne syrligt)
1 spsk. friskrevet peberrod
1 spsk. olivenolie 
Salt og peber

Sådan gør I
 

1. Tænd ovnen på 225 grader.
2. Start med at rulle dejen ud i et tyndt lag. Husk at bruge mel undervejs, så dejen ikke klistrer sig fast.
3. Læg dejen på en bageplade med bagepapir. 
4. Fordel spinat, majs og mozzarella over hele bunden.
5. Bag den i ca. 10 min, indtil bunden er sprød og osten smeltet og lysebrun.
6. Mens bunden i ovnen, gør I resten af ingredienserne klar.
7. Skyl dild og klip det i et glas med en saks, riv peberroden på et rivejern og skær laks og æble i mindre stykker.
8. Lad bunden køle af i ca. 6-8 minutter.
9. Fordel nu laks, peberrod, æble og olie på den sprøde fuldkornsbund.
10. Server med operamusik.
 
Udstyr
1 kagerulle, 2 knive, 2 skærebræt, 1 glas, 1 saks, 1 bageplade med bagepapir