Årbog

Lav en årbog med dine egne billeder

Vis dit år i billeder og tekst. Gem dine dejlige minder fra året i en flot fotobog, hvor du selv bestemmer designet og selv uploader de billeder, du vil have med.

 

Hvad er en årbog?

En årbog er en bog, der beskriver årets gang i tekst og billeder. Andre ord for årbog er almanak, kalender, årsberetning… Nogle bruger ordene lidt i flæng og mener, at de betyder nøjagtig det sammen. Meningen med vores fotobøger er, at du vælger udformningen af din bog og indsætter dine egne fotos og bemærkninger til billederne, som bliver trykt direkte på siderne. Der er mange muligheder for at lave din helt egen, personlige beretning fra et år, der er gået, og det er dig, der bestemmer temaet.

 

Sådan laver du din personlige årbog:

  • Download vores gratis, prisbelønnede software, der indeholder rigtig mange muligheder for selv at designe din bog enten helt fra bunden eller med en flot designskabelon
  • Vælg format, indbinding og papirtype
  • Lav din årbog ved at indsætte dine udvalgte billeder på siderne og suppler med tekst, såsom små fortællinger, talebobler, tekstrammer mv.
  • Der er rig mulighed for at udsmykke din bog og pynte siderne med rammer og skygger, farver og baggrunde, som du synes er flotte
  • Du har til enhver tid i processen mulighed for at se et preview af din årbog. Hvis der er noget, du ikke synes er så pænt, så gå tilbage og lav det om. Husk at vælge et flot billede til forsiden, så årbogen bliver rigtig flot at have liggende fremme. Dermed indbyder den også til at blive set i igen og igen
  • Når din årbog er klar, og du er tilfreds, så opret dig som bruger, læg årbogen i varekurven og færdiggør din bestilling.

 

Det eneste du skal gøre nu er at glæde dig til at modtage din flotte bog. Se frem til en hyggestund i sofaen med børnene ved din side, hvor I sammen ser i bogen og taler om de dejlige minder.

 

Hvad kan en årbog handle om?

Du kan sådan set lave en årbog om hvad som helst. Mange mennesker vælger at lave en årbog, når der er sket noget nyt i deres liv, og dette kan være alt lige fra stort til småt. Du kan også vælge at lave en årbog over et bestemt tema. Læs med her om, hvad det for eksempel kunne være:

  • Lav en årbog over jeres første år som ægtefolk og hvad der dertil hører med bolig og måske småfolk
  • En årbog kan også omhandle naturens gang i jeres dejlige have, dokumenteret med flotte billeder fra alle årstider
  • Temaet i din årbog kan også være et år, hvor du var udstationeret med arbejde i et spændende land
  • Til de unge mennesker kan årbogen være bygget op omkring et efterskoleophold eller et års studier i udlandet

 

Andre vælger at lave deres årbog som en personlig beretning over det forgangne år, hvor den ikke omhandler et bestemt overordnet tema. Derimod er årbogen en beretning om eksempelvis et års tid med familien, hvor du beskriver, hvad I har oplevet i løbet af året. Det kan være både store og små begivenheder, der har sat deres præg på jer og jeres hverdag, og kan være alt lige fra nyt arbejde og ombygning af huset til en rejse sydpå og omlægning af haven.

Du kan også lave en årbog som en slags dagbog, hvor du i kronologisk rækkefølge dokumenterer dit liv i et års tid i billeder og med lidt tekst. Årbogen kan for eksempel deles ind i årstider, hvor du finde de bedste billeder frem af ungerne i badebassin ude i haven, dig og din bedre halvdel på en smuk efterårstur i skoven, forårets komme i jeres nye have og julehygge i stuen.

Find selv på flere temaer at lave en flot og stemningsfuld bog over. Der er ingen restriktioner, det er kun din egen opfindsomhed, der bestemmer, hvad bogen skal indeholde.

 

Hvad kan du bruge en årbog til?

Årbogen samler alle dine skønne minder fra det forgangne år, og du har dermed et helt håndgribeligt minde. Glæd dig til at genopleve de dejlige stunder igen og igen med din egen hjemmelavede årbog. Dine børn og børnebørn vil også have stor glæde af din årbog, som for dem vil være en rigtig fin dokumentation for, hvordan deres forældres eller bedsteforældres liv var engang.