Hvilket løbebånd skal du vælge?


Gode råd til at vælge det rigtige løbebånd

Der findes et utal af forskellige løbebånd, og måske har du lidt svært ved at gennemskue, hvilket løbebånd der passer bedst til dine behov?

Hvor meget forventer du at komme til at bruge løbebåndet?

Et godt sted at starte er med din forventning til brug af løbebåndet. Er du langdistanceløber, der træner mange gange om ugen? Skal løbebåndet primært fungere som supplement til udendørs løbb, når det er mørkt og regnfuldt udenfor? Eller skal det bruges til 2-3 ugentlige løbeture på 3-7 km? 

Hvis du allerede nu ved, at du skal bruge løbebåndet meget, er det en rigtig god idé at vælge en af de lidt større og typisk lidt dyrere modeller. Her får du et mere robust løbebånd, der er beregnet til intensivt brug. Dermed ikke sagt at et billigere løbebånd ikke er god kvalitet, det er blot designet til mindre slid. Så skal du bruge løbebåndet til nogle få ugentlige ture, kan du sagtens vælge et af de mindre modeller, uden at går på kompromis med kvaliteten.

De kraftige modeller har typisk også en større løbeflade, end de små modeller. Det kan give en bedre komfort, hvis du skal bruge løbebåndet meget. Omvendt vil denne type løbebånd fylde meget, så det er en god idé at overveje, om du reelt har behov for den store model. Særligt hvis det i forvejen kniber lidt med pladsen.

Hvor mange funktioner har du brug for?

I forlængelse af ovenstående kan du overveje, hvilke særlige funktioner du har behov for. Hvis du bare gerne vil have mulighed for at løbe nogle ture for at koble af og holde kroppen i gang, behøver du ikke nødvendigvis vælge et løbebånd med et utal af forskellige funktioner.

Hvis du omvendt går meget op i din løbetræning og gerne vil udfordre dig selv maksimalt, bør du gå efter et løbebånd med flere forskellige funktioner. 

Kniber det med pladsen? Vælg et sammenklappeligt løbebånd

En del af de lidt mindre løbebånd har den smarte funktion, at løbefladen kan rejses op, så løbebåndet praktisk talt foldes sammen. Det er virkelig smart, hvis du bor småt eller bare ikke har lyst til, at løbebåndet fylder hele stuen, når du ikke bruger det. 

Hvis du vælger et sammenklappeligt løbebånd, må du gå på kompromis i forhold til stabilitet og størrelsen på løbefladen. Men hvis dit træningsbehov er 2-3 ugentlige løbeture på 5 km, kan du med sindsro vælge en af de lidt mindre modeller.

 

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.