Bestil de fleste af dine julegaver helt frem til den 19/12 med levering inden jul. Se den præcise leveringstid på de enkelte produkter.

Hvilken motionscykel skal du vælge?


Gode råd til valg af motionscykel

Når du skal vælge en motionscykel, er der primært to ting, du skal tage hensyn til. Først og fremmest skal du gennemtænke dine træningsbhov. Og derudover er det en god idé at tage din fysisike statur med i betragtning.

Vælg motionscykel ud fra dine ambitioner

Når du står foran at skulle købe en motionscykel, har du sikkert allerede gjort dig nogle tanker om, hvad cyklen skal bruges til.

Kondicyklen til "hyggemotionisten" eller genoptræning

Planlægger du, at motionscyklen primært skal bruges til træning hjemme foran TV'et et par gange om ugen, så kan du roligt vælge en motionscykel uden en masse ekstra funktioner - med mindre du altså bliver motiveret af at kunne måle på din træning. Så er det selvfølgelig en god idé at vælge en motionscykel med en avanceret træningscomputer, hvor du bl.a. kan lave træningsprogrammer, du kan følge.

Hvis du skal genoptræne ovenpå eksempelvis en operation, kan du også sagtens vælge en af de lidt mindre modeller.

Du finder et stort udvalg af traditionelle kondicykler fra anerkendte producenter her på siden. De mindre modeller er ikke dårlig kvalitet, de er blot fremstillet til den mindre ambitiøse motionist, der skal bruge motionscyklen et par gange om ugen. De er ikke beregnet til helt samme slid som en større model der er beregnet til den super ambitiøse spinning entusiast.

Motionscyklen til Intensiv træning

Skal du omvendt bruge motionscyklen mange timer om ugen til hård træning, kan det helt sikkert betale sig at bruge lidt flere penge og vælge en større model. De har som udgangspunkt flere funktioner og er fremstillet med dele, der kan tåle hårdere slid. Mange af motionscyklerne har desuden flere indstillingsmuligheder, så du kan indstille den bedre til dig og opnå en større komfort under træningen.

Du kan også vælge en decideret spinningcykel, hvis du virkelig vil give den gas. Her er der mange indstillingsmuligheder og du får en træningsmaskine, der er designet specifikt til hård, intensiv træning.

Vælg motionscykel ud fra din fysiske statur

Det giver rigtig god mening at skele lidt til størrelsen på motionscyklerne, inden du vælger. Specielt hvis du er 2 meter høj. På de fleste kondicykler kan sæde og styr indstillees i højden. Men det vil alligevel være en stor fordel at vælge en lidt større model, hvis du selv er høj. De større cykler er desuden designet med en højere max-brugervægt. Det er heller ikke uvæsentligt.

Men en større model får du mere komfort, hvis du har lange ben. Og den vil også føles mere robust og stabil under træningen, hvilket klart vil være en fordel i forhold til trningskomforten. Det er irriterende at holde igen, fordi motionscyklen ikke føles tilpas solid.

Hvis du omvendt ikke er så fysisk stor, kan du med sidsro vælge en af de mindre maskiner. Du vil kunne indstille cyklen tilpas i forhold til din højde, og på den måde kan du sagtens opnå en god komfort under træningen.

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.