Handelsbetingelser
Opdateret 17.01.2023
1. Handelsbetingelser ved køb på nettet
Her kan du finde vilkårene og svar på de mest almindelige spørgsmål, når du handler på https://www.foetex.dk/, hvilket også omfatter køb via tablet i varehusene. Finder du ikke svaret herunder, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se vores kontaktoplysninger nedenfor.
Ved din bestilling af varer på https://www.foetex.dk/ accepterer du nedenstående aftalevilkår. Hvis du handler erhvervsmæssigt, skal du være opmærksom på vilkårene for erhvervskunder nedenfor. Derudover henvises til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.
1.1 Om foetex
Med https://www.foetex.dk/ tilbyder vi kunder at købe et bredt sortiment af vores produkter online.
Bemærk: For ”Hvidevarer via hvidevarer.føtex.dk” og "Fotoservice" henvises til de specifikke handelsbe-tingelser på disse sider. For køb af varer via Klik&Hent-konceptet gælder en række specifikke vilkår, som fremgår af det særskilte afsnit nedenfor.
2. Aftalepart og kontaktoplysninger
Salling Group A/S
CVR-nr. 35954716
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
E-mailadresse: kundeservice@foetex.dk
Telefonnummer: 89 30 32 00
Har du spørgsmål til handelsbetingelserne er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@foetex.dk eller på 89 30 32 00
3. Personoplysninger
Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb på https://www.bilka.dk/ behandles af Salling Group i over-ensstemmelse med vores gældende privatlivspolitik for https://www.foetex.dk/.
4. Priser
Alle prisangivelser er inklusiv moms og øvrige afgifter. For så vidt angår leveringsomkostninger se punkt 8.3.
5. Afstemning af lagerbeholdning
Når du handler på https://www.foetex.dk/, afstemmes lagerbeholdningen to gange: når produktet bliver lagt i kurven samt ved betaling af produktet. Vi bestræber os selvfølgelig altid på at vise den korrekte lagerbehold-ning, men i enkelte tilfælde kan der forekomme uoverensstemmelse mellem den viste lagerstatus og den faktiske lagerbeholdning. Dette skyldes, at ikke alle sider opdateres med samme interval, og du kan derfor opleve at blive afvist ved forsøg på køb. Dette sker dog sjældent.
6. Betaling
6.1 Betalingsformer
Der kan betales med følgende nordisk udstedte betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, Euro-card/MasterCard og Visa Elektron.
6.2 Beløbsreservation ved køb med betalingskort og Mobile Pay
Når du godkender et køb og anvender betalingskort eller Mobile Pay som betalingsmiddel, reserverer vi beløbet på dit valgte betalingskort. Dette gælder dog ikke Dankort.
Vi trækker først pengene, når varerne afsendes til din valgte leveringsadresse.
Vi foretager reservationen for at sikre os, at kortet ikke er spærret, og der er dækning på kortet.
Når beløbet trækkes på kortet, ophæves reservationen automatisk.
Den maksimale varighed af en reservation afhænger af korttypen, som du kan få oplyst af kortudsteder, f.eks. din bank.
Fordi en reservation har en maksimal varighed, kan reservationen udløbe. Er varen ikke afsendt før udløbet af en reservation, vil vi foretage en ny reservation, og den oprindelige reservation vil blive ophævet af kortudsteder.
Hvis du oplever, at en reservation ikke er blevet ophævet, bedes du kontakte din kortudsteder, da det kun er din kortudsteder, der kan ophæve reservationen.
Vi henviser i øvrigt til vilkårene for dit betalingskort, som du har fået udleveret af kortudsteder. Har du spørgsmål, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@foetex.dk eller på 89 30 32 00
6.3 Køb foretaget på tablet i varehusene med kontantbetaling i kasselinje
Betaling sker ved kasselinjen, som når der betales for øvrige varer i føtex varehusene. Når betaling er godkendt, modtager du en betalingsbekræftelse på e-mail. Bemærk at dette alene er en besked om, at ordren er betalt, og at vi derfor går i gang med at behandle ordren. Det er din almindelige kassebon, der gælder som bevis for din betaling.
7. Sikkerhed ved kortbetaling
Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb ske i krypteret form via [Bambora Danmark A/S]. https://www.foetex.dk/ gemmer ikke dine oplysninger.
Vi benytter kryptering, så dine informationer er beskyttet mod tredjepart. Vi kan aldrig komme til at træk-ke mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:
- Varen ikke leveres
- Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor
- Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept
7.2 Delleverancer
I forbindelse med delleverancer trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske leverance. Hvis det viser sig, at vi mod forventning ikke kan levere hele eller dele af din ordre, kommer du kun til at betale for den faktiske leverance.
8. Levering
8.1 Generelle betingelser
Der leveres kun til adresser i Jylland og til adresser på brofaste øer i Danmark (gælder dog ikke Enø) – dette vil fremgå, når du forsøger at gennemføre din bestilling. Du kan vælge at få dine bestilte varer leveret direkte til din privat- eller firmaadresse. Vær opmærksom på, at vejen til dit hus skal bestå af et kørefast og stabilt underlag.
Da vi benytter forskellige lagre rundt om i Danmark, kan din bestilling blive splittet op i flere delleveringer.
En bestilling kan ligeledes blive håndteret af forskellige fragtfirmaer, hvis der indgår forskellige varetyper. Uanset antallet af delleveringer vil leveringsomkostningen samlet set aldrig overstige det beløb, der fremgår af din bestilling.
Mindre ordre vil, afhængig af dit valg, som udgangspunkt leveres til pakkeboks eller postkasse. Ved større ordrer vil levering som udgangspunkt være til kantsten. Hvis du bor i hus, vil fragtmanden levere til din hoveddør i stueplan. Hvis du bor i etageejendom, vil der blive leveret til kantstenen dvs. døren til opgangen og ikke døren til din lejlighed. I visse tilfælde er det muligt at tilkøbe serviceydelser i forbindelse med leveringen.
Det er et krav, at du er på leveringsadressen i tidsrummet for levering. Er du ikke hjemme til at modtage din levering, kan der arrangeres en genlevering mod betaling af genleveringsomkostningerne.
8.1.1 Send&Hent-leveringer
Som udgangspunkt leveres din pakke til den valgte Send&Hent-boks. Hvis denne ikke er ledig til brug for leveringen, kan foetex.dk vælge at indlevere pakken til en anden Send&Hent-boks, butikkens kundeservice eller pakkeshop. Du vil i så fald modtage information om det nye afhentningssted. Når du har placeret en ordre med Send&Hent, er det ikke muligt at skifte til en anden leveringsform.
8.1.2 Send&Hent Oversize
Af hensyn til vores medarbejderes sikkerhed og efterlevelse af gældende arbejdsmiljøregler har vi ikke mulighed for at tilbyde hjælp til løft af varen udenfor bygningen.
8.1.3 Storgods
Varer som legetårne, sand, grus, carporte, brænde, bigbags, fliser og lign., bliver leveret som storgods. Varerne bliver leveret som kantstenslevering, og der kræves ikke underskrift. Derfor behøver du ikke være hjemme på leveringsdagen. Fragtmanden læsser af på en passende placering. Ved leveringen kræves det, at vejen har kørefast underlag - ikke grus, brosten eller lignende, og at vejen er let frem-kommelig for store lastbiler.
8.2 Ordrebekræftelse og faktura
Når varerne sendes afsted fra vores lager, modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke sende alle dine varer på samme tid, modtager du kun en faktura for de varer, der er afsendt. Evt. resterende varer på din bestilling vil du modtage faktura for, når de efterfølgende afsendes.
8.3 Leveringsomkostninger
Leveringsomkostningerne varierer og afhænger bl.a. af varetype, vægt, leveringssted, leverandør m.v. De samlede leveringsomkostningerne vil fremgå, når du bestiller varer på foetex.dk.
Vi tilbyder følgende leveringsmuligheder:
- Post Nord – Home. 39,-
- Post Nord – Collect: 34,-
- Send & Hent (oversize inkluderet): 29,-
- Varer over 20kg, der leveres med fragtmand gennem BFT:
- Small: 39,-
- Medium: 99,-
- Large: 199,-
- X-Large: 299,-
8.4 Leveringstid
Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på lager og hvilken transportør, der er tilknyttet varen. Det vil altid fremgå på varens side, hvornår en given vare kan leveres.
8.5 Køb med henblik på videresalg
Såfremt der købes varer på https://www.foetex.dk/ med henblik på videresalg, henvises der til foetex.dk’s afsnit 12. vilkår for erhvervskunder.
9. Klik&Hent
Du kan bestille dine varer på foetex.dk og afhente din ordre i et af føtex’ varehuse.
Vi opkræver et Klik&Hent-gebyr på 29 kr. for alle ordrer under 500 kr. For alle ordrer over 500 kr. vil der ikke være noget Klik&Hent-gebyr.
Ved afhentning af din ordre, modtager du en faktura, og vi gennemfører betalingen af ordrens pris samt gebyret.
Du kan afhente ordren efter ordren er klarmeldt, hvilket forventeligt er indenfor 2 timer efter ordreafgivelsen, og senest indtil varehusets lukketid den efterfølgende dag. Du modtager en mail/SMS, når din ordre er klar til afhentning. Afhentes ordren ikke indenfor den angivne afhentningstidspunkt og på det angivne afhentningssted, vil ordren blive annulleret, og du vil ikke blive opkrævet noget beløb.
Ved afhentning af din ordre skal du medbringe
Du kan læse mere om Klik&Hent på https://www.foetex.dk/.
10. Fortrydelsesret
Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varer købt online.
En række varer er dog undtaget fra fortrydelsesretten, hvilket fremgår nedenfor af afsnit 10.1.
Fortrydelsesfristen for andre varer i sortimentet er 14 dage regnet fra den dag, hvor du får varerne fysisk i besiddelse.
Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.
Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du sende en utvetydig meddelelse herom til https://www.foetex.dk/ inden udløbet af fortrydelsesfristen.
Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen:
- Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og i givet fald faxnummer og e-mail-adresse af den erhvervsdrivende selv]:
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
- Serviceydelser/tjenesteydelser for den del af ydelsen der allerede er udført (f.eks. samling af cykler)
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal de omfattede varer uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter afgivelsen af meddelelsen om fortrydelsen til foetex.dk sendes tilbage i væsentlig samme stand og mængde til https://www.foetex.dk/
Ønsker du at returnere en vare købt på https://www.foetex.dk/, har du to muligheder: 1) Enten kan du henvende dig i dit nærmeste føtex varehus med varen, eller 2) du kan fremsende varen til https://www.foetex.dk/, eller 3) du har mulighed for, at vi afhenter varen hjemme hos dig mod betaling. Betalingen vil blive fratrukket det beløb, du skal have retur for varen. Se prisliste for afhentning af returvarer her.
foetex.dk’ returadresse er:
føtex.dk
Graham Bells Vej 22, port 40
8200 Århus N
Kontakt os her eller ring på telefon 89 30 32 00 for spørgsmål vedrørende returnering.
Vælger du at returnere varerne til os med post eller fragt, bærer du selv omkostningerne forbundet med returneringen. Du skal kunne dokumentere, at varen er tilbagesendt rettidigt og bør derfor altid gemme postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.
foetex.dk returnerer alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændig-heder senest 14 dage fra den dato, hvor bilka.dk har modtaget din meddelelse om udnyttelse af fortry-delsesretten. Tilbagebetaling vil ske med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har samtykket til en anden tilbagebetalingsmetode.
https://www.foetex.dk/ kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil https://www.foetex.dk/ har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes at varerne er blevet håndteret på anden måde, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.
I tilfælde af en sådan håndtering som beskrevet ovenfor betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handels-mæssige værdi.
Manglende original emballage kan udgøre en værdiforringelse, hvorfor varen bør returneres i original emballage.
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os tilbage. Dette er inklusiv leveringsomkostningerne allerede betalt til os. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
10.1 Varer undtaget fortrydelsesretten
- Varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
- Varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, herunder afskårne blomster og barrodsplanter,*
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,
- Varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen,
- Plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på,
- Digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med dit for-udgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du dermed mister din fortrydelsesret.
*Ved køb af andre planter end de ovenfor nævnte anbefaler vi, at planterne opbevares forsvarligt i hele perioden indtil returnering. Når vi har fået planten retur, vil der blive foretaget en værdiansættelse af planten svarende til, hvad planten kan videresælges for i vores butikker. Vurderer vi, at planten ikke kan videre-sælges, eks. fordi den er visnet, kan du ikke få penge retur.
11. Returret
Varer købt i føtex og på foetex.dk er omfattet af føtex’s 30 dages returret med de undtagelser der fremgår nedenfor.
Så længe du medbringer din kvittering, og varen er i samme stand samt i original og intakt emballage, kan du få dine penge tilbage.
Bemærk, at det dog ikke er muligt at returnere:
- Fødevarer (Vin kan dog returneres inden for 30 dage efter køb, hvis flaskerne er intakte og uåbnede)
- Helsekost
- Taletidskort
- Onlinelotto
- Blomster og planter
- Tobaksvarer
- Specielt fremstillede/-skaffede varer - herunder fremkaldelser og fotoprodukter, specialgardiner, varer efter mål, toning af maling o.l.
- Plomberede varer, hvor plomberingen er brudt
- Produkter købt via rente- og gebyrfrie lån kan kun returneres indenfor 14 dage. Penge udbetales aldrig – lån annulleres.
- Serviceydelser/tjenesteydelser for den del af ydelsen der allerede er udført (f.eks. samling af cykler)
Selvom en vare er undtaget fra føtex 30 dages returret, kan varen stadig være omfattet af den lovpligtige fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven – se afsnit 10.
12. Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Du skal reklamere i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen/manglen ved varen.
Skulle du mod forventning modtage en vare, der ikke lever op til den angivne standard, eller i øvrigt er behæftet med en mangel, bedes du kontakte vores kundeservice - enten via e-mail på kundeservice@foetex.dk eller på 89 30 32 00
Det er et krav, at der foreligger en berettiget reklamation, og at manglen ikke er opstået som følge af slid, fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen.
https://www.foetex.dk/ er berettiget til at kræve, at du i visse tilfælde sender den mangelfulde eller i øvrigt ombyttede eller annullerede vare inklusiv emballage retur, men vil normalt ikke gøre dette. Du bedes derfor undlade at kassere mangelfulde varer eller varer af dårlig kvalitet, indtil du har haft kontakt med https://www.foetex.dk/ kunde-service. Fragtomkostninger til returnering af varer afholdes af https://www.foetex.dk/
13. Særligt vedr. fyrværkeri
Fyrværkeri er farligt gods, og der gælder derfor særlige regler i forbindelse med handel med samt op-bevaring og transport af fyrværkeri. De følgende betingelser og vilkår vedrørende fyrværkeri gælder således i tillæg til de generelle handelsbetingelser for føtex.
Du skal være fyldt 18 år for at kunne bestille og modtage fyrværkeri. foetex.dk forbeholder sig retten til at kræve gyldigt billede-ID, som eksempelvis pas eller kørekort, fremvist ved levering og modtagelse af varen.
13.1 Levering
For at føtex kan overholde lovgivningen om handel med og transport af fyrværkeri, er det en betingelse, at du er hjemme ved leveringen til at modtage din bestilling. Såfremt du eller anden person i din hus-stand, der er fyldt 18 år, ikke er hjemme til at modtage bestillingen, kan vi desværre ikke gennemføre leveringen. Er du eller anden i din husstand, der er fyldt 18 år, ikke hjemme til at modtage din levering, vil der blive arrangeret en genlevering mod betaling af et gebyr pålydende 300 kr. svarende til håndterings-omkostningerne.
Du modtager en e-mail og en SMS omkring 24 timer før den planlagte levering. Du modtager derudover en e-mail og en SMS omkring 8-12 timer før det aftalte leveringstidspunkt med kontaktinformation på chaufføren, der leverer din bestilling.
Leveringsomkostningerne vil fremgå i forbindelse med din bestilling.
Levering er alene muligt til adresser i Jylland og andre bro-faste øer.
Såfremt du annullerer din bestilling på leveringstidspunktet, pålægges et gebyr på 300 kr. svarende til håndteringsomkostningerne for at transportere varerne retur.
13.2 Fortrydelsesret og returnering
Der henvises til afsnittet om fortrydelsesret i disse betingelser med følgende tilpasninger ift. fyrværkeri:
Når du gør brug af din fortrydelsesret efter leveringen af din bestilling, skal du returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har gjort brug af fortrydelsesretten.
Transport af fyrværkeri skal ske i henhold til kravene om transport af farligt gods, der følger af den Eu-ropæiske Konvention om International Transport af Farligt Gods (ADR Konventionen). Det er din forplig-telse, at disse regler overholdes i forbindelse med returnering af varerne.
Det er således ikke muligt at returnere varerne i fysiske Bilka butikker, idet varerne er købt online. Du skal i stedet kontakte df@fyreks.dk i forbindelse med returneringen, da vi alene derigennem kan sikre, at reglerne om transport af farligt gods overholdes.
Det er alene muligt at returnere varer i ubrudt emballage og i hel samt intakt stand.
Hvor du i forbindelse med rettidig udøvelse af fortrydelsesretten efter leveringstidspunktet anmoder os om at afhente varerne, pålægges et gebyr på 1.000,00 kr. for transporten. Returnering af varerne kan først ske efter forudbetaling af gebyret.
14. Klageadgang
Du har mulighed for at få behandlet en klage ved skriftlig henvendelse til kundeservice@foetex.dk eller på 89 30 32 00
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan derudover indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævne-nes Hus. Læs mere på https://www.naevneneshus.dk/.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig rele-vant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: https://ec.europa.eu/odr.
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kundeservice@foetex.dk.
15. Vilkår for erhvervskunder
15.1 Salgs- og leveringsbetingelser
Der gælder samme salgs- og leveringsbetingelser for erhvervsdrivende som for forbrugerne i forhold til salg og leverancer. Tilbud på fotoex.dk er rettet mod privatkunder. I forhold til erhvervskunder er der alene tale om en opfordring til at gøre tilbud. Der tages endvidere forbehold for prisfejl og udsolgte va-rer.
15.2 Fortrydelsesret
Der gælder ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
15.3 Videresalg
Såfremt der købes varer med henblik på videresalg, forbeholder foetex sig ret til at annullere en handel, hvis der er opgivet forkerte priser på hjemmesiden, da disse er automatisk beregnet. Ligeledes forbe-holder foetex sig ret til at begrænse antallet af solgte enheder til særlig markedsført pris, da vi altid vil prioritere salg til private. Dette kan gøres uden der kan rettes noget krav mod foetex.
Mailen der modtages efter, at en ordre er gennemført er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke en accept på at handlen gennemføres. I de tilfælde, hvor ordremængden ikke accepteres, vil køber blive kontaktet af kundesupport hurtigst muligt.
15.4 Krav til fødevarevirksomheder
Fødevarevirksomheder, der handler fødevarer på foetex.dk, skal straks efter købet henvende sig fo-etex.dk med henblik på registrering af de nødvendige oplysninger til brug for opfyldelse af krav om sporbarhed og håndtering af eventuelle tilbagetrækningssituationer. Kontakt os på kundeservice@foetex.dk eller på 89 30 32 00.
15.5 Reklamation og mangler
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretnings-brug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks give sælger besked. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Sælger kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Såfremt sælger anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risi-ko, returnere den angivelige mangelfulde vare til sælger i original emballage. Sælger forbeholder sig ret til kun at modtage den angivelige defekte del.
15.6 Immaterielle rettigheder
Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende producentens immaterielle rettighe-der og sælger er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder.
15.7 Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand, idet om-fang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar. Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for tabt data. Dette gælder ydermere under indlevering af produkter til reparation. Køber har an-svaret for backup af alt eksisterende data på indleverede produkter.
15.8 Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inklusive leveringsom-kostninger samt eventuelle renter og omkostninger er betalt fuldt ud. Køber forpligter sig til at holde leve-rancen forsikret og skadefri indtil hele købesummen er lagt.
15.9 Lovvalg og værneting
Lovvalget er dansk ret og enhver tvist mellem køberen og foetex.dk, i anledning af køberens køb af varer fra foetex.dk], skal afgøres ved Retten i Århus.