Hold varmen i dit drivhus

Lær at holde dit drivhus varmt hele året

Der findes to måder at forlænge sæsonen i dit drivhus på. Den ene er via isolering og den anden løsning er en varmekilde, der kan opvarme hele drivhuset.

Isolering

Hvis du vælger at isolere dit drivhus, skal du tage stilling til hvorvidt isoleringen skal gælde selve drivhuset, eller om der kun skal isoleres omkring planterne, så disse beskyttes mod kulde.
Hvis du beslutter kun at isolere omkring planterne kan du vælge følgende metoder

  • Plant direkte i flamingokasser. Flamingokasser er gode til at holde på varmen og ikke nok med at du kan bruge kasserne til at opbevare dine knolde og rødder, kan du altså også bruge dem til at forlænge sæsonen.
  • Sæt plantesækkene og krukkerne på hylder – På den måde mindsker du risikoen for at frosten beskadiger planterne nedefra.
  • Du kan også vælge at ligge plast omkring dine planter, for at undgå at de får meget direkte kulde.

Hvis du vælger at isolere hele dit drivhus, kan dette gøres på følgende måde.

  • Pak  hele dit drivhus ind i plast. Dette er med til at holde på den varme der er i drivhuset. Der er få chancer for at det holder drivhuset frostfrit, men det kan være med til at forlænge sæsonen med en måneds tid.
  • Du kan desuden også vælge at sætte store flamingostykker op langs vinduerne i drivhuset og på den måde lade flamingoen fungere som isoleringen. Brug plader af 5-10 centimers tykkelse, for at få det bedste resultat.

Varmekilde

Hvis du ikke vil nøjes med at isolere, kan du supplere med ekstra varme, for at holde dit drivhus frostfrit hele året. Dette kan du gøre på mange forskellige måder. Du kan enten vælge at bruge en varmeblæser, en el-radiator eller måske en petroleumsbrænder. Det kan dog være en rigtig god idé at bruge en varmekilde med en termostat så du har mulighed for at styre temperaturen i dit drivhus.
 

Hvis du vælger at bruge en varmekilde til at holde temperaturen i dit drivhus, gør du klogt i at isolere det inden, så du kun fyrer for planterne og ikke for fuglene.

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.