Levering af brænde

Læs mere om levering af dit brænde (1:06)

Når du bestiller brænde på føtex.dk, sørger vi naturligvis for at levere det hjem til dig. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på i forhold til levering.

Vi kan kun levere brændet til din kantsten

Brændet leveres med store lastbiler og køres ud af lastbilen med en palleløfter. Denne palleløfter kan ikke køre overkantsten, på grus eller på granitskærver. En palleløfter med et brændetårn kan veje op til omkring 2500 kg, og den vil derfor lynhurtigt køre fast i eksempelvis grus eller granitskærver. Derfor leverer vi brændet til kantstenen lige ved siden af din indkørsel. Dermed skal du selv flytte brændet det sidste stykke fra vejen og ind i carporten eller brændeskuret.

Der skal være god plads for at lastbilen kan komme til

Brændetårnene leveres med store lastbiler, så derfor skal der være god plads til at lastbilen kan manøvrere på din vej. Som udgangspunkt er kravene, at den frie bredde er minimum 3 meter, så lastbilen kan komme igennem. Derudover skal der være en frihøjde på minimum 4 meter, så lastbilens anhænger kan komme igennem.

Derudover er det vigtigt, at der ikke er nedhængende grene, der forhindrer lastbilen i at komme til. Og samtidig er det afgørende, at der er en god fast bund, som lastbilen kan køre på. Det er enten i form af en bred, fast grusvej, asfalt eller kørefliser.

Vi leverer til Jylland og brofaste øer

Vi leverer brændetårne og træpiller til alle adresser i Jylland samt på alle brofaste øer i Danmark.

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.