Camigliano

Ældgammel vingård brillerer med Brunello og olivenolie

Camiglianos historie går helt tilbage til etruskerne – 800 f.Kr. Man ved nemlig, at de søgte i land fra Maremma-kysten langs Ombrone-floden og bosatte sig i det, der senere blev til byen Camigliano.
 

Vin og olivenolie

Byen har altid været stolt og delvist selvstændig – altid med vin og olivenolie som en stærkt integreret del af dens DNA. Camigliano-vinslottet blev i 1957 købt af forretningsmanden Walther Ghezzi, der efterfulgt af sin søn har udvidet markarealet kraftigt til de i dag hele 530 hektar. Hele 50 hektar af disse marker er dedikeret til Brunello di Montalcino.
 

Moderne vinkælder

Familien har bygget en topmoderne, underjordisk vinkælder for at matche produktionsvolumen og ønsket om den bedste kvalitet og hygiejne. Man arbejder i disse år målrettet på at blive økologisk certificeret for at beskytte naturen omkring sig og menneskene, der arbejder med den.

Udover Brunello producerer Camigliano også en Riserva fra en lille og meget gammel en hektar enkeltmark, Rosso di Montalcino, et par ”Supertoscanere”, heriblandt Poderuccio, flere hvidvine, en helt fantastisk olivenolie samt grappa. Læs mere om vinlandet Italien her