Cantina di Soave

Prestigeprojektet der voksede ud af sin egen region

Cantina di Soave blev grundlagt i 1898 og er i dag en af Italiens mest prestigefulde vinproducenter. Med mere end 6.000 hektar vinmarker kan vinhuset ikke blot fremvise en beundringsværdig historisk bedrift, men også en nutidig dynamik, der udtrykker sig igennem et væld af initiativer og nytænkning.
 

Vokser ud af regionen

Stykke for stykke har Cantina di Soave igennem tiden formået at samle en hæderkronet mosaik af vinmarker og vinkældre. I dag strækker foretagendet sig langt udover Soave-regionens grænser og inkluderer også Garda-regionen og Valpolicella-bakkerne – hjemstedet for Amarone. Ejerskabskredsen udgøres af 2.220 partnere, og Cantina di Soave er dermed en af Italiens absolut største producentsammenslutninger.
 

Traditioner og lokale druesorter

Tro mod traditionen om løbende vækst forenet med fuld opmærksomhed på de distinkte karakteristika ved hver individuelle subregion, har Cantina di Soave opbygget en bred portefølje af vinmarker – de fleste med fokus på oprindelige, lokale druesorter. Cantina di Soave har et særligt fokus på Garganega-druen, der står bag Soave-vinene og trekløveren bag Valpolicella og Amarone: Corvina, Molinara og Rondinella. Læs mere om vinlandet Italien her