Frescobaldi

God vin løber i årerne på Firenzes vinfamilie numero uno

Frescobaldi er navnet på den nok bedst kendte Florentinske vin-familie overhovedet. Den adelige klan har produceret vin i mere end 30 generationer, og deres historie går helt tilbage til omkring år 1000.
 

Kunst og vin

Som Firenzes vigtigste bankfamilie, der samtidig havde stor politiske indflydelse, har Frescobaldi-familien bidraget til byens historie på mange måder gennem tiden. Det har de efterladt sig flere synlige tegn på – blandt andet en række fremtrædende kunstværker. De har igennem tiden støttet og været nært forbundet til kunstnere som Dante, Donatello og Michelozzi.
 

700 års vinhistorie

Frescobaldi begyndte at producere vin i år 1300 på den historiske vingård Tenuta di Castiglioni lige sydvest for Firenze. Gården, som de stadig ejer, har lige fra starten fokuseret på den ypperste kvalitet i alt, hvad man rører ved, og i løbet af den 700 år lange vinhistorie har gården gang på gang skabt nogle af Toscanas bedste vine.
 

I dag har Frescobaldi hele fem vingårde fordelt i regionen. Alle i prominente sub-regioner som Chianti Rufina, Montalcino, Pomino, Colli Fiorentini og Maremma Toscana. Senest har man startet et socialt projekt på øen Gogorna i det toscanske øhav, hvor hele fortjenesten på vinproduktionen geninvesteres i øsamfundet. Selveste Andrea Bocelli er ambassadør for dette projekt. Han deltager aktivt i alle aktiviteter og har endda skrevet nogle smukke vers dedikeret til vinen, som er trykt på etiketten. Læs mere om vinlandet Italien her