Viña Undurraga

Chiles eksportpionér deler god vin med hele verden

Undurraga blev stiftet i 1885 ud fra idéen om, at det kræver masser af erfaring og innovationslyst at skabe nogle af Chiles bedste vine. Derfor ansatte man tidligt en dygtig, fransk vinmager til at hjælpe i kælderen. Før det havde man allerede vist smag for Frankrig, da man fik hjælp af franske landskabsarkitekter til at tegne den smukke vingård.
 

Mere end 100 års eksport

Undurraga var en af pionererne i eksport af vin og sendte allerede i 1903 de første kasser Pinot Noir til USA. I 1960 eksporterede man til mere end 60 markeder, og i 1975 begyndte man, meget visionært og forud for sin tid, med produktion af mousserende vine – noget vinhuset fortsat satser meget stærkt på.
 

Nye marker, ny produktion

I 2007 investerede man i en ny og moderne kælder designet til produktion af topvine. Samtidig udvidede man markarealet med 900 hektar til de nu sammenlagt 1.800 hektar marker beliggende i flere af Chiles topregioner - bl.a. Maipo Valley, Alto Maipo Valley, Leyda Valley, Coastal Maipo, Colchagua Valley, Almahue Valley og Maule Valley.

Alle disse områder er udvalgt med henblik på at kunne skabe en bred vifte af kvalitetsvine, der udtrykker deres specifikke terroir og druesorter. Læs mere om vinlandet Chile her