Ribera del Duero

Regionen Ribera del Duero følger Duero-flodens løb fra Valladolid til Soria i det centrale, nordøstlige Spanien. Det er her, vi finder både Pingus og Vega Sicilia samt en imponerende mængde andre berømte, spanske top-vine.

Genfødte del Duero ånder Rioja i nakken med innovation og ambition

Hvis en anden spansk region skal kæmpe med Rioja om at være den mest kendte og hjemsted for de største vine, må det uden tvivl være Ribera del Duero. 
 

Historie

Ribera del Dueros vej til status som topregion er kortere end naboen Riojas, men til gengæld er den endnu mere præget af innovation og ambition. Det var netop flere af de store Rioja-producenter, der kickstartede den stadig rivende udvikling her for omkring 30 år siden.
 

Store investeringer

Der har været produceret vin i Ribera del Duero siden de gamle romere, men det er i disse år, at det virkelig tager fart. Således investerer man enorme summer i moderne kældre og vinmarker i øjeblikket.
 

Klima

Regionen ligger på et plateau og har et ekstremt tørt kontinentalt klima med barske vintre, varme somre og et enormt temperaturudsving mellem dag og nat – selv om sommeren. Dette giver de mest optimale betingelser for Tempranillo-druen, i området kaldet Tinto Fino. Vinene er som resultat heraf generelt kraftige, komplekse og saftige. De fleste af topproducenterne ligger koncentreret langs The Golden Mile – en strækning langs hovedvejen N-122 fra Tudela del Duero til Peñafiel, som bl.a. omfatter Pingus, Vega Sicilia, Pesquera, Emilio Moro, Abadia Retuerta, Alion og Mauro. Læs mere om vores udvalgte spanske vinhuse her: Baron de LeyBodegas CastañoCodorniuFelix SolisMugaPerelada og Faustino.