Få fingrene i det rigtige telt

Her kan du læse hvad du skal være opmærksom på når du køber telt.


Teltets formål

Inden du beslutter dig for et telt, er det vigtigt at du gør op med dig selv, hvad teltet skal bruges til. Hvis du skal have teltet med på en cykelferie eller en telttur, er der naturligvis nogle andre kriterier der skal opfyldes, end hvis du skal på festival. Herunder skal der tages stilling til teltets størrelse, vægt, kvalitet og pris. 


Vandsøjletryk

For at sikre dig at du kan sove trygt og tørt når du bruger teltet, skal det have et højt vandsøjletryk. Vandsøjletrykket definerer hvor meget tryk teltet kan klare inden vandet går igennem.  Et telt skal gerne kunne klare 1.500 mm. vandsøjletryk eller opefter, for at være på den sikre side. Det er dog ikke den eneste forudsætning for at et telt er vandtæt, men en rigtig god start.


Telt til Festival

Når du vælger et telt til festival er prisen oftest den afgørende faktor. Telte på en festival bliver ofte medtaget, og et billigt telt kan du derfor efterlade med bedre samvittighed. Eftersom de fleste ankommer til festivalpladser med offentlig transport, er det også en rigtig god ide at holde øje med vægten på teltet, da du skal have det over skulderen eller på ryggen. 

Telt til camping

Ligesom med festivalteltet er vægten en afgørende faktor. Det skal være let at bære på og gerne ikke alt fylde for meget, når det er pakket sammen. Prisen derimod vil oftest være lidt højere i takt med at kvaliteten på teltet er bedre. Det er også en god ide at vælge et lidt større telt når du skal på camping, så du har et sted at være hvis vejret er dårligt. Især med telte til en campingferie er det vigtigt med et højt vandsøljetryk, så ferien ikke ødelægges af et vådt telt.
 

Der kan desværre ikke lægges anmeldelser på sitet for tiden.