Andre mærker

Hortensia, Hydrangea Macrofylla, pottestørrelse 21 cm

Hydrangea Macrophylla
Hydrangea macrofylla er det latinske navn for vores skønne havehortensia. De findes i et væld af farver og former og alle kan finde en, der lige passer til deres stil og have.Foråret er over os og har du hortensia i haven, s...
Læs mere
BeskrivelseSpecifikationer

Beskrivelse

Hydrangea macrofylla er det latinske navn for vores skønne havehortensia. De findes i et væld af farver og former og alle kan finde en, der lige passer til deres stil og have.

Foråret er over os og har du hortensia i haven, står de nu med visne blomsterstande og grønne skud op af de bare grene. Klip det visne af lige over det øverste grønne skud. Klipper du dem helt ned til jorden vil de bryde og blive flotte grønne kraftige planter, men så vil de ikke blomstrer denne sommer. De hortensia der har overvintret i din have vil blomstre i juli/august. Hvis du er utålmodig og bare gerne vil have blomstrende hortensia før tid i din have, så smut forbi dit havecenter allerede nu og køb en af de eksemplarer, som gartneren har drevet frem i de varme, lyse drivhuse.Pas på når du sætter en blomstrende hortensia ud i det tidlige forår - den kan ikke tåle frost - så kommer der meldinger om nattefrost, efter at du har plantet, så dæk dine hortensia med et tæppe eller en gammel sæk. Krukker kan overnatte i garagen indtil faren er drevet over.Når man siger at en hortensia er vinterhårdfør betyder det, at den efter at have stået ude i dit bed i haven igennem sommeren kan tåle at overvintre og vil blomstre igen den efterfølgende sommer. Sådan bør du placere dine hortensiaHortensia trives i moderat sol og let skygge, så find gerne en plads med læ til dem hvor du skærmer dem mod skarp sol. De hvide hortensia er mere sarte, når de placeres steder hvor de udsættes for direkte regn og sol, - så her skal du være meget omhyggelig med at finde et skyggefuldt sted. Sådan bør du pleje dine hortensiaHortensiaplanter er meget tørstige, og de bør vandes dagligt på varme sommerdage. De kræver ikke gødning, men for at bibeholde farven på en blå blomst skal du tilføre aluminimumssulfat i marts eller april. Sådan skal dine hortensia beskæresTil efteråret, når planten visner ned, er det vigtigt ikke at klippe den helt ned. De gamle blomster nippes af maks. 10 cm nede af grenen. Klippes den helt ned, blomstrer den ikke året efter. Man kan også sagtens lade blomsterstandene stå smukke gennem vinteren med rimfrost og først klippe dem af i det tidlige forår. Hortensia i bedHvis du planter din hortensia direkte i et bed skal du huske at planten på sigt kan blive 100 – 150 cm i både højde og bredde. Giv den derfor god plads og hvis du planter flere i en gruppe skal du plante 1-4 planter pr. m2. Hortensia i krukkerDu kan plante din hortensia i en krukke,  og du bør altid bruge en krukke med dræn, - hul i bunden. Du kan med fordel bruge jord med en lav ph værdi, det kaldes også surbundsjord.
Se mere