Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor sætter føtex priserne ned?
I føtex har vi valgt at sænke normalpriserne på en lang række dagligvarer, så vores kunder altid kan få over 3.000 varer til lave normalpriser. Det betyder, at man som kunde i føtex kan finde hverdagsvarer til discountpris – og samtidig få et bredt supermarkedsudvalg og den samme gode service.


Hvor meget har I sat varerne ned i pris?
Vores prisnedsættelser varierer fra vare til vare. Priserne er fastsat, så de nedsatte varer er på discountniveau og vi sørger for at holde dem på dette niveau.

 
Sætter I priserne op igen, efter I har sat dem ned?
Vi har valgt at sænke normalpriserne på en lang række dagligvarer, så vores kunder kan få mere end 3.000 af de mest gængse hverdagsvarer til lave normalpriser på niveau med discount. Vores priser bliver altså nede, men følger naturligvis markedet, hvilket kan betyde både prisfald og prisstigninger, når indkøbspriserne i markedet går op og ned.


Gælder prisnedsættelsen i alle føtex varehuse?
Prisnedsættelsen gælder alle føtex varehuse på nær føtex Food Convenience butikkerne i Storkøbenhavn, da disse butikker oftest har et andet sortiment end de øvrige føtex varehuse.


Hvordan adskiller dette initiativ sig fra andre discount match på markedet?
I føtex har vi sænket normalprisen på 3.000 af de varer, som kunderne køber mest. Ikke kun discountvarer, men også varer man ikke finder i discountbutikkerne. Prisen er en fast lav normalpris som gælder alle dage.


Hvad sker der med tilbudspriserne, når normalpriserne sættes ned ?
Dette initiativ har ikke noget med vores tilbudspriser at gøre. Vi fortsætter med at have ligeså mange gode tilbud, som vi altid har haft. Nu har vi blot endnu flere hverdagsvarer til faste lave priser.


Hvordan kan man som kunde i jeres butikker se, hvilke varer der er sat ned?
Vi har markeret alle de nedsatte varer med en markør på hylden, hvorpå der står ”Discountpris”. Nogle varer er yderligere markeret med skilte.
 

Vil jeg stadig få 20% på alt økologi , hvis jeg er ØKO+ kunde?
Ja, de nye prisnedsættelser kommer ikke til at påvirke dig, som er ØKO+ kunde. Du får fortsat 20% rabat på økologiske fødevarer (ifht. normalprisen), der er blot endnu mere at spare på de økologiske fødevarer, som er omfattet af prisnedsættelsen.
 
Har du yderligere spørgsmål? Så send os en mail til support@foetex.dk