Vinpropper og lukningsmetoder for vine

Vinpropper og lukningsmetoder for vine


Vinproppen er essentiel, når vinen kommer på flaske, men der er forskel på, hvad proppen består af. I dag er flere og flere af de vinflasker vi møder på butikshylder og vinkort lukket med enten skruelåg eller plastikpropper, men hvorfor har producenten fravalgt de traditionelle korkpropper? Er det blot en billig løsning, der kun bruges i ditto billige vine eller kan der være nogle fordele ved de andre lukkemetoder?

Disse er helt normale og meget relevante spørgsmål i nutidens vinverden, og svarene er lidt mere komplicerede end blot et ja eller nej. Der skal nemlig en lidt dybere forklaring til, hvorfor flere og flere producenter vælger andre vinpropper end kork til at lukke deres vinflasker, og det er slet ikke kun et spørgsmål om dyre eller billige vine eller besparende løsninger.

Den problematiske naturkork
Starter vi med propperne af kork, så er de jo den mest brugte og traditionelle løsning, men kork kommer med et stort problem og udfordring. Det er nemlig ”prop” eller mere korrekt betegnet TCA (Trichloroanisole). TCA er et molekyle, der ofte findes som naturlig ”forurening” i kork og som, når det indgår i visse kemiske forbindelser med naturligt forekommende svovl i vinen, danner den her meget ubehagelige lugt af gammel våd kælder og muggent pap, der gør en vin totalt udrikkelig! Selv i meget små mængder, hvor vi ikke kan lugte de grimme noter i vinen, så stripper TCA vinen for frugt og charme. Så rigtig mange vine vi åbner og synes er lidt små-kedelige, er måske faktisk ramt af TCA i mild grad og ikke blot kedelige fra naturens hånd!

Man siger, at omkring 5-10% af alt naturkork er forurenet med TCA. Generelt set så er risikoen for TCA mindre jo dyrere korkpropper, producenten vælger, men helt undgå det kan man ikke. En vinprop i naturkork kan koste alt imellem 0,10€ og 10€! Så det kan altså være en ret stor og fordyrende løsning, hvis man vælger de bedste propper, og det gør man selvsagt kun for de allerbedste og dyreste vine i verden.
Problemet med TCA, har været større end det er i dag, grundet generel mangel på god kork for godt 10år siden. Det problem er i dag løst, og man bliver også bedre til at undgå TCA i naturkorken, og der forskes intensivt i at finde metoder der helt kan fjerne dette problem, men det er stadig ikke løst 100%.

Er skruelåg bedre?
For helt at undgå problemet med TCA er mange producenter begyndt at bruge skruelåg på deres vine. Det er reelt set ikke en billig løsning, da maskineriet, der skal bruges for at sætte disse på, er ret så bekosteligt. Det nedsætter risikoen for TCA til næsten 0%, og dermed kan producenten nærmest garantere 100% perfekte vine. Det skal dog nævnes, at der er en minimal risiko for, at vinen kan forurenes med TCA direkte fra kælderen og ikke fra korken, så der er altså ikke en 100% garanti for TCA-fri vin!
Problemet med skruelåg er, at mange mennesker ser det som en industriel og ”billig” lukningsmetode. En lidet romantisk måde at åbne en flaske vin på. Samtidig så lukker et skruelåg vinen helt hermetisk, modsat naturkork hvor der sker en lille udveksling af oxygen igennem korken. Dette er en vigtig faktor for vine, der er produceret til at skulle/kunne lagres i flasken i lang tid.
Vi har endnu ikke nok erfaring med at lagre vine under skruelåg i 50 år, men man antager, at de vil udvikle sig anderledes (og mindre) end vine lukket med naturkork!
Dette er dog noget, der forskes i, og tiden vil vise, præcis hvordan vin udvikler sig i en hermetisk lukket flaske.
Vi ser derfor også primært skruelåg brugt på hvidvine og rødvine, der skal drikkes forholdsvist unge, men det er altså slet ikke nødvendigvis vine af dårlig kvalitet. Hertil kommer, at visse lande, især New Zealand og Australien, har vænnet sig til at bruge skruelåg som vinprop i en helt anden udstrækning end de mere traditionelle europæiske vinlande, også på deres top vine.

Plastik og glas
Engang imellem støder man også på plastikpropper. De er hårde og meget svære at få op af flasken, og de er endnu sværere at få af proptrækkeren og virker meget industrielle! Disse er i den grad et billigt alternativ til naturkork, og de ses også kun i billige vine. Man har ej heller med disse, nok erfaring i, hvordan de reagerer med vinen over lang tids lagring.
I ganske få vine, især østrigske, møder man de smukke glaspropper. Disse er faktisk ret lækre rent æstetisk og lukker, som skruelåget, flasken helt hermetisk. Mange østrigske producenter foretrækker denne helt rene og stringente lukningsmetode for deres vine, også selvom det er er hvidvine, der er produceret til at lagres. Der findes nogle få forsøg med lagring af den samme hvidvin under kork og glasprop, og vinene er langt mere stabile under glas, om end de lagres langsommere og mindre oxidativt end med kork.