VI TÆLLER NED TIL BLACK FRIDAY   

Australiens unikke gamle vinstokke

Australiens unikke gamle vinstokke


Det kan godt være, at vi i almindelig tale betegner Australien som ”New World” rent vinmæssigt, men det betyder på ingen måde, at der ikke findes gamle vinstokke i landet, tværtimod! Faktisk så står der stokke med rødder tilbage helt til 1860’erne, og de bærer stadig frugt.

Næsten ingen vinlus på kontinentet
Som isoleret kontinent er Australien unik på den måde, at der kun findes vinlus (phylloxera), I begrænset omfang. Så hvor næsten resten af verdens vinstokke i dag er podet på amerikanske rodstokke, der er resistente over for denne vinlus, så står mange af vinstokkene i Australien stadig på deres medfødte Vitis Vinifera rødder.

Af gode grunde beskytter man landet og vitikulturen ret hysterisk imod denne plage, hvilket betyder endog meget stramme importregler for planter og landbrugsprodukter, både udefra og imellem Australiens vinregioner.

Château Tanundas gamle vinstokke
Nogle af de første vinmarker blev plantet i Barossadalen i det sydlige Australien.
Barossadalen danner også rammen om nogle ekstraordinære vine, som vi har været så heldige at få fat i til Vores Egen Vinkælder. Vi har nemlig indkøbt et meget lille parti af nogle ret så eksklusive vine fra Château Tanunda, der i sig selv har spillet en ret interessant rolle i Australiens vinhistorie. Der er tale om tre vine, der sælges samlet i en smuk gaveæske. Alle tre vine kommer fra vinhusets ikoniske serie af ”Old Vine Expressions”, altså ”udtryk af gamle vinstokke”. Vinene er totalt udsolgte fra vinhuset, og vi har fået fat i de allersidste flasker.

Det er nogle magiske vine, der i den grad vil pryde de specielle stunder over jul og nytår, som noget ganske unikt og specielt. Alle tre vine er produceret på stokke med en alder imellem 50 og hele 150 år. Det gør en forskel, som du virkelig kan smage i glasset i form af kompleksitet og integritet. Kort sagt: dybde, intellekt og fundament! Du kan læse mere om gamle vinstokke her.

Tre exceptionelle vine
I æsken har vi en ren Cabernet fra Cabernet 2013, hvor der i det år kun er produceret 3.500 flasker. Denne fantastiske vin er lavet på 50 år gamle stokke. Dernæst er der en ren Shiraz fra 2014, hvor der kun blev lavet 4.800 flasker. Disse stokke er nu 100 år gamle. Til sidst har vi den meget ikoniske Semillon fra 2015, der kommer fra 150 år gamle stokke. De producerer kun frugt nok til 1.890 flasker årligt.

For alle tre vine gælder det, at de er særdeles velegnede til meditative øjeblikke. Jeg nyder allerhelst de store vine helt for mig selv for ikke at ”forurene” smagsbilledet. Disse vine kan selvsagt spille op til både top- og lavpraktisk gastronomi. For som altid, så handler det allermest om, at kvalitet matcher kvalitet, både i vin, stemning, selskab og hvad end man har lyst til at putte på sin tallerken!

Bestil vinene her.
Tilbuddet gælder til og med d. 11. januar 2018 eller så længe lager haves.