En god årgang

Hvad karakteriserer en god årgang?

Den kolde start på maj
I de seneste uger har store dele af Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien været hårdt ramt af både frost og hagl med altoverskyggende ødelæggelser til følge, og i flere områder står man til at miste op til hele 80% af årgangen. Producenterne har kæmpet imod naturen med tusindvis af små bål mellem rækkerne i deres marker og fået helikoptere til at hvirvle den kolde luft væk. Desværre er disse metoder meget dyre og arbejdstunge, og kun noget rige topproducenter kan tillade sig.

Når frosten rammer så sent efter et ellers forholdsvist lunt forår, fryser den de allerede ret fremskredne skud. Det gør, at planten ikke kan nå at skyde igen i år, så store dele af hele årgangen er væk! Det er tydeligvis allerede et reelt ”annus horribilis” for mange af Europas vinproducenter med en virkelig problematisk start på året – og dermed årgangen. Men hvad kendetegner egentlig en god og en dårlig årgang? Er det blot et spørgsmål om kvantitet som i år eller også kvalitet? Og hvor ofte er vinproducenterne ”heldige” med begge dele på én gang?

Kvantitet eller kvalitet?
Hvorvidt en given årgang betegnes som god, afhænger i den grad både af kvalitet og kvantitet af høsten. Tager vi årgang 2017 som eksempel, vil årgangen i de mest frostramte regioner aldrig blive god, når man kun har blot 20% af en normal høst tilbage. Selv ikke hvis vejret fra nu af skulle blive helt optimalt og de blot få druer, der ville dannes i de hårdest ramte marker, skulle blive helt perfekte. Det giver sig selv af rent økonomiske årsager.
Så det er altså en kombination af begge parametre, der skal til, for at man snakker om en god årgang. Dog spiller kvaliteten af druerne en proportionelt større rolle, hvis vi skal snakke om en virkelig god eller ligefrem historisk god årgang. Men så skal vejret altså være optimalt – helt fra årets start!

Den vigtige regn
For at det bliver en god årgang, skal der først og fremmest være nok vand i jorden og undergrunden, for at planterne kan gro optimalt. Vandreserverne i undergrunden opbygges over flere år, så det er ikke altid nok med én våd vinter for at sikre årgangen.
I de fleste vinregioner regner det mest om vinteren, og mange regioner er helt afhængige af dybereliggende reserver.

Regn på de forkerte tidspunkter kan være direkte skadeligt – selv i en generelt for tør årgang. For eksempel skaber regn under blomstring store problemer for den videre frugtdannelse, mens regn under høsten nemt skaber mug- og rådproblemer. Så det gælder om, at der er rigeligt med vand på de rigtige tidspunkter!

Temperaturens betydning for druerne
Dernæst skal temperaturen også være optimal for en velafbalanceret vækstsæson, der hverken er for lang eller kort. Det skyldes, at druerne modner på to forskellige måder. Den fysiologiske modning vedrører koncentrationen af sukker og syre i druen, mens den fenolske modning vedrører aroma-, smags- og farvestoffer i primært skallen. De to stadier skal følges ad og opnå optimal modenhed på samme tidspunkt.
Det er her, at temperaturen spiller en rolle, da den hurtigere accelererer opadgående sukkerkoncentration og nedadgående syrekoncentration, end den accelererer modningen af smagsstofferne. Druerne har nemlig brug for et vist antal dage for at modnes uanset temperatur, så ligesom med vandet, er det en fin balancegang, der ikke blot handler om mængden – men også det rigtige tidspunkt.
Er det meget varmt, og er der samtidig nok vand, ender man nemt med druer, der resulterer i vin med en meget høj alkoholprocent, en flad, kedelig syre og umoden smag eller ingen smag overhovedet for at sætte det på spidsen!

Den sjældne, perfekte årgang
Vejen til det gode udbytte og den gode kvalitet kan siges at være en kombination af helt optimale vejrforhold, og at man som producent gør sit for at beskytte det, som naturen har givet én. En perfekt årgang er dog stadig en stor sjældenhed i vinens verden, og når det sker, så sker det lokalt og aldrig i hele verden, et helt land, eller hel region på én gang, men ofte helt ned på landsbyniveau. Der er dog årgange, der som helhed har været meget venligere ved Europa end 2017, og som har givet producenterne en nemmere start end i år.
I de såkaldte store årgange er nøgleordet balance, for druerne skal ikke bare være modne nok, de skal også smage af nok, have nok syre og så skal der være nok af dem til både at tilfredsstille tørstige vindrikkere kloden rundt og producentens bankkonto.