Guide: Find din nye yndlingsvin

Bliv inspireret til at prøve nye vine

Står du også tit i supermarkedet eller vinbutikken og mangler inspiration til at prøve nye vine? Man kan hurtigt blive træt af at drikke de ellers gode samme vine, men hvad skal man ellers prøve, som er lidt i samme stil?

Jeg prøver her at lave en liste over alternativer, som du kan finde på hylden ved siden af din yndlingsvin – eller i det mindste i samme butik. 
Det er som udgangspunkt et godt råd at kigge på hvilken druesort (eller sorter), din yndlingsvin er lavet på – og så finde andre vine lavet på de samme. I mange europæiske regioner skriver man oftest ikke druesort på flasken, hvorimod dette er kutyme uden for Europa. 
 
Her nogle af de mest kendte europæiske områder og de druer, de benytter.
 
Rioja & Ribera del Duero: Tempranillo
Bordeaux: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc 
Bourgogne og Chablis (hvidvin): Chardonnay
Bourgogne (rødvin): Pinot Noir
Chianti & Brunello: Sangiovese, Barolo & Barbaresco: Nebbiolo
 
 
Hvis du normalt drikker: Kan du måske lide: 
Alsace hvidvin Østrigsk hvidvin, tør tysk hvidvin, Albariño, Verdejo.
Chianti Rosso di Montalcino. Vino Nobile di Montepulciano. Klassisk Rioja Crianza uden for meget eg.
Bordeaux Blends på Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc fra Australien, USA, Chile, Argentina. Forvent dog oftest lidt mere modenhed.
Chablis Hvid Bourgogne, østrigsk hvid. Sydafrikansk Chardonnay.
Valpolicella, Ripasso, Amarone Andre især syditalienske vine er lavet på samme metode. Kig efter ord som ”apassimento”, ”ama” og ”passo”. USA Zinfandel. Australsk Shiraz, især fra Barossa, MacLaren og Clare Valley.
Barolo Barbaresco, Langhe Nebbiolo, Nebbiolo d’Alba & d’Asti. Rød Bourgogne.
Californisk Chardonnay Chardonnay fra Australien og New Zealand. Dyrere, hvid Bourgogne (varme årgange)
Argentinsk Malbec Rhone, Languedoc-Rousillon vine på Syrah, Mourvedre og Grenache. Sydfranske ”Vin du Pays.”
Pinot Gris (Italien og Alsace) Pinot Gris fra andre lande. Viognier. Hvide Rhone vine på Marsanne og Rousanne.
Sauvignon Blanc (New Zealand) Sancerre, Pouilly-Fume, Sauvignon Blanc fra andre lande. Østrigsk hvid, Verdejo, Albariño.
Røde blends fra Chile Tjek druesorter på bagetiketten. Oftest lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon. Find samme blend i Australien eller Sydfrankrig. Spanske blends fra mindre kendte regioner som Jumilla, Castilla la Mancha m.v.
Champagne Prøv Franciacorta, Cremant de Bourgogne, Australsk/USA mousserende på Chardonnay/Pinot Noir. Top Cava. Brug pris som pejlemærke for kvalitet. Champagne er ikke bare dyrt for sjov.
Asti Spumante Moscato d’Asti, Cava semiseco. Andre mousserende med ordet ”semi” på betyder halvsød.
Rioja Ribera del Duero, Brunello, Rosso di Montalcino. Syditalienske IGT vine, gerne fra Sicilien og Abruzzo.