Hvordan laver man rosévin?

Hvordan laver man rosévin?

Forårsbebuderen er tilbage
Foråret er kommet, og rosévinen er tilbage i glassene rundt omkring på terrasser, altaner og i de danske haver.

Når man førhen fandt rosévine på de danske butikshylder og vinkort, var det ofte kedelige og halvsøde, saftevandsagtige drikke, der med rette gjorde, at rosé i en årrække var den mest kitschede vin, man kunne vælge. Det er heldigvis ved at ændre sig – og hurra for det! For der findes virkelig mange lækre rosévine, der er flotte, ranke og tørre, og det er i den grad den stil af rosé, der i dag er at finde på det danske marked. De kan noget helt særligt i forhold til mad og så er de jo de skønneste forårsbebudere. Men hvordan laver man egentlig rosévin? Er det en blanding af rød- og hvidvin, og er den lavet på røde eller grønne druer?

Rosévinens tilblivelse
Langt størstedelen af de rosévine vi drikker, er lavet på én og samme metode, hvor der bruges røde druer. Reelt set minder vinifikationsprocessen om den, man bruger til at lave hvidvin – med blot en lille ekstra procesgang.
Man tager de røde druer og presser dem hurtigt, hvorefter man får en klar most, der ikke har nået at tage farve af skallerne. Derefter lader man skallerne udbløde i mosten i ganske få timer. Når vinen har den grad af farve, man gerne vil have, så filtrerer man skallerne fra og står med en lyserød most, der nu kan gære færdig.

Alternativt lader man druerne hvile nogle timer i pressen efter en let knusning, hvorved skallerne også når at afgive lidt farve inden druerne presses. Der findes flere versioner af denne metode, men grundprincippet er det samme. Man blander altså ikke rødvin i hvidvin for at give den farve. Rosévin kan derimod forklares som enten en rødvin med meget kort skindkontakt eller en hvidvin på røde druer med meget kort skindkontakt!

Den mousserende rosé
Når det kommer til produktionen af rosé Champagne og flere andre mousserende rosévine, er processen en anden. For i langt de fleste rosé Champagner tilsættes der faktisk en lille dosis rødvin til blendet. Det giver ikke kun lidt farve, men også lidt ekstra smag, fylde og charme til vinene. Her bruger man som regel en rødvin, produceret på Pinot Noir-druerne fra ens egne marker. Disse druer vinificeres fuldt ud som rødvin, der efterfølgende blendes i Champagnen i den ønskede mængde.

Desuden kan man bruge metoden ”Saignée”, der på dansk betyder ”udblødning”. Her følger man samme proces som med de almindelige rosévine. Man laver altså først en rosévin med ganske kort skindkontakt og lader den derefter gennemgå andengæringen.

Der findes gradbøjninger af metoderne, men dette er de grundlæggende, så kom bare i gang med at åbne en masse rosévine i løbet af foråret!