Kend din vin – vinens klassifikationer

Klassifikationer fra de tre store vinlande

Vinens verden kan ofte se noget kompliceret ud, og en af de ting der tit skaber forvirring og spørgsmål er hvad DO, Grand Cru Classé, AOC, IGT og alle de andre klassifikations betegnelser vi ser på flaskerne egentlig betyder for vinens smag og kvalitet. Hvordan dekoder man alle disser termer og finder ud af, hvordan man kan bruge dem til at vide mere om den flaske man er ved at købe eller drikke?

Jeg vil her gennemgå de mest brugte betegnelser fra de tre store europæiske vinlande; Frankrig, Spanien og Italien. 

  
 
 

Frankrig

’Appellation d’Origine Contrôlée/Protegée’ (AOC’/’AOP), der omfatter godt 50% af de bedste vine i Frankrig. Systemet blev skabt for at beskytte egnskarakteristika og -navne. Der er regler til produktionsområde, druesorter, modenhed og alkoholstyrke, høstudbytte, vitikultur og ønologisk praksis. Der findes mere end 400 designerede regioner i Frankrig af meget varierende størrelse. Derfor har flere af de mest prestigiøse regioner også lavet deres egne klassifikationssystemer, herunder Bordeaux, Bourgogne og Champagne. En AOC/AOP-betegnelse fortæller reelt set mere om egnskarakteristika end kvalitet, omend alt dog er på et fornuftigt niveau rent kvalitetsmæssigt. På Bordeaux’s venstrebred bruger man 1855 klassifikationen, der deler slottene op i ’Les Grands Crus classés’ 1.-5. De få 1. Cru slotte, der findes, danner omdrejningspunkt for den absolutte topklasse. St. Emilion på højre-bredden har deres eget system, der i dag omfatter atten top “Premiers grands crus classes” (A+B) og derunder 64 “Grands crus classes”. I Bourgogne opdeles markerne i 4 kategorier. Nederst i pyramiden er de blot ordnet efter region. Dernæst efter den pågældende landsby og øverst finder vi enkelt-marker, der enten har Premier Cru status eller det allerbedste, nemlig Grand Cru status. I Champagne har man klassificeret byerne (og deres omliggende marker) i regionen efter et pointsystem der kaldes ’Échelle des Crus’. Her får hver by tildelt en %-grad alt efter kvalitet, og dette tal afgjorde i gamle dage prisen på druerne. Reelt set går skalaen blot fra 80-100% og kun de 17 Grand Cru byer har fået optimale 100%. Premier Cru byerne ligger imellem 90-99% og resten af regionen mellem 80-90%. 
 
’Indication Géographique Protegée’ (IGP), der tidligere blev betegnet som ’Vin de Pays’. En kategori med større frihed for producenterne især i forhold til valg af druesorter og man finder her mange gode og spændende value-for-money vine. Blandt andet er der en eksplosiv vækst i antallet af ’naturvinproducenter’; altså bønder, der arbejder ikke blot økologisk eller biodynamisk i markerne, men som heller ikke tilsætter sulfitter til vinene. Eftersom denne ’paraplykategori’ dækker hele landet, er der et stort og meget forskelligartet udbud af IGP vine.
 
’Vin de France’ gik tidligere under betegnelsen ’Vin de Table’. En meget bred kategori uden den store kvalitetssikring, men kan man være sikker på at vinen er fransk. Her er dog masser af gode overraskelser at finde fra seriøse og dygtige producenter. 
 
’Vin de France’ gik tidligere under betegnelsen ’Vin de Table’. En meget bred kategori uden den store kvalitetssikring, men kan man være sikker på at vinen er fransk. Her er dog masser af gode overraskelser at finde fra seriøse og dygtige producenter. 
 

Spanien:

’Denominacion de Origen Calificada’ (DOCa’/’DOQ). Der findes kun to områder med denne allerhøjeste klassifikation - nemlig Rioja og Priorat. 
 
’Denominacion de Origen’ (DO). Der findes ca. 70 DO'er i Spanien, og de dækker over de fleste og mest kendte regioner i Spanien, blandt andet Cava, Ribera del Duero, Penedes etc. 
 
’Vino de la Tierra’ (VdlT) er en meget bred kategori med markant større frihed for producenterne med hensyn til både druesorter og produktionsmetoder. Der findes qua den mangelfulde lovgivning vine i begge ender af kvalitetsskalaen og samtidig mange spændende vine. I denne kategori finder vi også vine fra ikke-klassificerede områder. Der findes 46 VT (2012 tal). 
 
’Vinos de la Mesa’ (VdM) er betegnelsen for den laveste kategori. Der er som oftest tale om lette vine, der drikkes til det daglige måltid i Spanien. 
 
Vinos de Pago (VP). Indført i 2003 og en fuldstændig ny måde at klassificere vin på i Spanien. Denne kategori dækker nemlig over individuelle vingårde, der kan opnå deres egen DO, (”pago” på spansk betyder mark). Disse kan ligge udenfor i andre anerkendte DO’er og alt vin skal dyrkes og fremstilles på den samme gård. Der er i dag 15 af disse, og generelt er der tale om vine af meget høj kvalitet. 
 
Desuden bruger man, i primært Rioja, begreberne Crianza, Reserva og Gran Reserva. Disse fortæller noget om kvaliteten af vinen og hvor lang tid den er lagret. En Crianza må ikke sælges før min. 3 år efter høst og skal have været min. 12 mdr. på egetræsfade. For Reserva gælder min. 3 års lagring på flaske eller fad og heraf min. 12 mdr. på egetræsfade. Gran Reserva: min. 5 års lagring, heraf de min. 2 år på egetræsfad. Disse regler varierer lidt fra region til region. De ovenfornævnte regler gælder for Rioja, da det som oftest er vine herfra, der anvender disse betegnelser.
 

Italien:

Vini DOP (Vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse)

Denne kategori omfatter to underkategorier, nemlig Vini DOC (kontrolleret oprindelsesbetegnelse) og Vini DOCG (Kontrolleret og garanteret oprindelsesbetegnelse). DOC vine skal først have været IGP vine i mindst 5 år. De kommer generelt fra mindre regioner inden for et IGP område, der er særligt kendt for dets klimatiske og geologiske forhold og for kvalitet og originalitet af de lokale vinfremstilling traditioner. De skal også følge strengere produktionsregler end IGP vine. En DOC vin kan forfremmes til DOCG, hvis den har været en DOC i mindst 10 år. Ud over at opfylde forudsætningerne for DOC vine, som er den kategori vinene kommer fra, skal en DOCG vin før kommercialisering passere en række strengere analyser, herunder en prøvesmagning udført af et specifikt ekspertudvalg. DOCG vine har også vist en overlegen kommerciel succes. Der findes i alt 405 DOP, herunder 332 DOC og 73 DOCG (2014 tal).

 Nb: Inden for DOP kategorien bruges betegnelsen ’Classico’ om en vin, der produceres i den historisk ældste del af det beskyttede område. ’Superiore’ er en vin med mindst 0,5% mere alc/vol end de korresponderende ’normale’ DOP vine. Ligeledes er det tilladte høstudbytte lavere, hvilket generelt højner kvaliteten. ’Riserva’ er en vin, der er ældet i en given minimumsperiode afhængig af farve og område. Nogle gange er ’Classico’ eller ’Superiore’ en del af selve navnet på DOP’en (f.eks. Chianti Classico DOCG eller Soave Superiore DOCG).

Vini IGP (Vine med beskyttet geografisk betegnelse)

Denne kategori (tidligere kaldt IGT - Typisk geografisk betegnelse) er forbeholdt vine fremstillet i et bestemt område inden for Italien og produceret efter en række konkrete og præcise regler om godkendte sorter, vindyrkning og vinfremstilling i praksis. Der er desuden krav til organoleptiske, fysiske/kemiske egenskaber og specifik mærkning på etiketter mv. Der findes 118 IGP / IGT (2014 tal).

Vini Varietali (druesortsvine)

Disse er generiske vine, der er lavet på minimum 85% af en de autoriserede ’internationale’ druesorter (Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Sauvignon Blanc og Syrah) eller udelukkende på to eller flere af dem. Druesort(er) og årgang kan angives på etiketten, men det er forbudt at angive den geografiske oprindelse. Disse vine kan produceres, hvor som helst i EU.

Vini (Vine - uformelt kaldet ’generiske vine’)

Disse er vine, der kan produceres hvor som helst i EU, hvor vinproduktion er tilladt. Ingen angivelse af geografisk oprindelse, anvendte druesorter eller årgangen er tilladt på etiketten. Etiketten må kun indikere om det er rød, hvid, rose eller mousserende vin. 

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om websitets cookies