Pinotage

Pinotage


I dag anses Pinotage som Sydafrikas nationaldrue til trods for, at de samlede beplantninger blot udgør 6% af landets totale vinareal. Druesorten blev fremavlet tilbage i 1925 som en krydsning mellem druerne Pinot Noir og Cinsault, der begge voksede i landet på dette tidspunkt.

Bourgognes kongedrue, Pinot Noir, er konsekvent svær at have med at gøre i både mark og kælder, og stiller uhyggeligt store krav til enhver vinmager for at resultere i store vine. Heroverfor er Cinsault meget lettere at styre og giver stabilt høje udbytter, men samtidig resulterer den ofte i rustikke og mindre interessante vine. Begge druesorter kommer oprindeligt fra Frankrig, men i Sydafrika gik Cinsault tidligere under navnet Hermitage, hvorfor krydsningen af de to druer fik navnet Pinotage.

Pinotages oprindelse
Pinotage så dagens lys, da en visionær mand ved navn Abraham Izak Perold fik den fremragende idé at prøve at krydse de to druer. Abraham var den første professor i vitikultur ved Stellenbosch Universitet, og hensigten var at forene Pinot Noirs overlegne organoleptiske egenskaber med Cinsaults hårdføre natur og høje høstudbytte – uanset vejr og klima. Han plantede de første krydsninger i universitetets have, men glemte hurtigt alt om dem.

10 år senere fandt hans efterfølger på at pode disse første krydsninger på en ny type rodstok og herfra skulle der gå yderligere seks år, før den første Pinotage-vin kom til verden i 1941. Samme år begyndte den store, kendte producent Kanonkop at plante sorten kommercielt, men først i 1961 fik en vin på Pinotage international berømmelse, hvilket medførte et reelt beplantnings-boom op igennem 1960’erne.

Kritik af Pinotage
Sorten bliver ofte kritiseret for at have en ganske specifik aroma af røg, brombærbusk, jordnoter, banan og masser af moden tropisk frugt. Desuden producerer den ofte et højt indhold af isopentylacetat under gæringen – en ester med ubehagelige og uønskede duftnoter i retning af maling og neglelakfjerner. Endelig har Pinotage en tendens til at producere ret høje niveauer af volatil-syre og i kombination med ovenstående duftnoter, er resultatet komplicerede og mindre charmerende vine, som mange rynker på næsen af.

Mange vineksperter har ofte været inde på, at hele kritikken af Pinotage kan undgås, hvis man lader den modne optimalt, og behandler den korrekt i kælderen. Ved at gøre sådan, undgår man ovennævnte ”off-notes” og ender med en vin, der smager ret så ”new world”. Problemet er, at Sydafrika helst vil producere ”old world”-vine, og ser denne lettere og mere elegante og syredrevne stil som indbegrebet af kvalitet. Pinotage smager bare ikke godt, når man behandler den ”old world” som Pinot Noir, men bliver bedre, når den behandles som sin anden forælder, Cinsault, og i en moden ”new world”-stil!

Pinotage på de danske hylder
Kigger vi på de Pinotage-vine, der rammer de danske hylder, er de for det meste lavet i en ”new world”-stil med god modenhed, hvor de er lagret på nye egetræsfade, og generelt smager rigtig godt. De kendetegnes af masser af mørk, moden frugt og afrundede tanniner, der er en stil, som de fleste danskere godt kan lide – især på denne årstid hvor vi stadig venter på forårets komme.