Græsk vin

Grækenlands vin fortjener opmærksomhed

Når man siger Grækenland, vil de fleste danskere nok automatisk tænke på solrige sommerferier, smukke øer og store, historiske vingesus. Minderne om den lokale vin har det med at stå mindre skarpt i erindringen. Og det er lidt en skam. 

Der sker nemlig meget på den græske vinfront i øjeblikket. Grækenland laver en lang række spændende vine, som i disse år kun bliver flere og flere. Desværre er de fleste af de gode vine stadig svære at finde i Danmark. 

Ældgammel produktion

Græsk vinproduktion kan spores hele 6.500 år tilbage i tiden, hvilket gør landet til en af de ældste vinnationer i verden. Vinen spredte sig fra Grækenland til resten af Middelhavsområdet med de gamle grækere, som tilbedte vinguden Dionysos. De producerede vin i store mængder ved kysten og på øerne, og de mest berømte vine fra denne tid bærer da også velkendte stednavne: Chian, Coan, Corcyraean, Cretan, Euboean, Lesbian, og Leucadian. 
 
Der dyrkes stadig vin på de fleste af de gamle historiske steder og på helt unikke græske druesorter som Assyrtiko, Mavrodaphe, Agiorhgitiko, Xinomavro, Moschofilero - blandt mange andre. Læs mere om en af Grækenlands spændende vinregioner her: Peloponnes

 

0 produkter