Central Otago

New Zealands central for Pinot Noir ligger trygt i smørhullet

Hvor Marlborough er kendt for Sauvignon Blanc, så er Central Otago det for Pinot Noir. Og med god grund. Regionen ligger inde i landet på den sydlige ø ved ca. 300 meter over havets overflade, hvor den er beskyttet fra det ekstreme maritime klima, der præger kysten, af de 4.000 meter høje omkringliggende bjerge. 

Jordbund tæmmer primadonna-drue

I Central Otago finder vi det reelt eneste kontinentale klima i New Zealand med kolde nætter og varme dage. Jordbunden her er også unik med glimmer og forvitret skiffer blandet op i lermuld. Disse faktorer giver Pinot Noir nogle optimale betingelser for på samme tid at nå fysisk og fenolsk (En stor gruppe af kemiske forbindelser, hvor fenol er den basale byggeklods. De stammer dels fra druerne og dels fra vinen) modenhed samt at bevare syren. Dette kan være relativt svært med ”primadonna”-druen Pinot Noir, der med rette har ry for at være meget kompliceret at nå store resultater med.

Andre druesorter

Hele 70% af markerne er plantet med Pinot Noir. Resten er Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling, Pinot Gris og Gewürztraminer. Også her laves der flotte mousserende vine i Champagne-stil. Læs mere om vores udvalgte newzealandske vinhuse her: Kim Crawford og Mount Edward.
 

2 produkter
Fås kun online
New Zealand - Central Otago
179 kr. /fl.
New Zealand - Central Otago
94 point James Suckling
249,50 kr. /fl.