Gisborne

New Zealands frugtskål dyrker den gode smag

Gisborne ligger på den yderste østlige tip ad nordøen umiddelbart nord for Hawke’s Bay. Regionen deler til dels også historie og klima med søsterregionen, men strækker sig dog lidt længere ind i landet. 

Klimaet avler frugt - og vin

Regionen ligger beskyttet bag de nordøstlige bjerge og nyder godt af et varmt og tørt klima, der modereres af kølige havbriser om eftermiddagen, præcis som i flere af verdens andre berømte vinregioner. Gisborne er også kendt som New Zealands frugtskål, da klimaet her er optimalt for mange andre afgrøder end vin – især citrusfrugter, kiwi og ferskner. 

De hvide druer styrer

Jordbunden er primært ler med diverse flodaflejringer, og vi finder en bred vifte af både røde og hvide druesorter. Det er dog især de hvide, der virkelig klarer sig godt under disse forhold, og producerer nogle of New Zealands bedste vine på sorter som Chardonnay, Viognier, Gewürztraminer, Pinot Gris, Arneis, Verdelho og Albariño. Af røde sorter finder vi Cabernet Sauvignon og Franc, Merlot, Malbec, Syrah, Tempranillo og Grenache. Læs mere om vores udvalgte newzealandske vinhuse her: Kim Crawford og Mount Edward.
 
0 produkter