Penedès

Besøg Cavaens hovedstad i en af Spaniens absolutte topregioner

Penedés ligger i Catalonien sydvest for Barcelona og går små 100 km ind i landet fra Middelhavskysten. Regionen dækker over et meget stort område og betragtes ofte som en af Spaniens absolutte topregioner på linje med Rioja og Ribera del Duero. Langt størstedelen af landets Cava produceres i Penedés, og vi finder Cava-kæmperne Codorniu og Freixenet omkring byen Sant Sadurni d’Anoia, der er uofficiel hovedstad for Spaniens Cava-produktion. Nabobyen Vilafranca del Penedes er så til gengæld hovedstad for de tørre, stille vine.

En tredelt region

Regionen kan overordnet deles op i tre. Alt Penedes, der ligger højst oppe i bjergene er området med den bedste kvalitet. Penedés Central, som dækker det store midterområde med overvejende Cava-produktion, og Baix Penedés beliggende i de kystnære områder.

Geografi og klima

Terrænet er yderst varieret fra de kystnære zoner til zonerne længere inde i landet – og det samme er vinen. Der produceres vin fra 0-800 meter over havoverfladen og jordbunden er overvejende fattig med et højt sand- og kalkindhold. Som direkte konsekvens af dette finder man et enormt varieret udbud af vine herfra, med alt fra friske boblende Cava-vine, mineral-drevne frugtige hvidvine til modne, saftige rødvine.

Druer og vine 

Penedés arbejder med et væld af forskellige druesorter. Først og fremmest Cava-trekløveret Xarel-lo, Macabeo og Parelleda, der også står bag en del stille hvidvine, men derudover også Chardonnay, Sauvignon Blanc, Muscat d’Alexandria, Malvasia og Riesling. Af røde sorter ser vi især Grenache, Syrah, Monastrell, Cabernet Sauvignon, Tempranillo (her kaldt Ull de Llebre), Pinot Noir og Samsó (Carignan). Læs mere om vores udvalgte spanske vinhuse her: Baron de LeyBodegas CastañoCodorniuFelix SolisMugaPerelada og Faustino.

2 produkter
Spanien - Penedés, Cava DO - 37,5 cl
45 kr. /fl.
Leveringsomkostninger ved køb under DKK 1.000 Sælges á 12.0 fl.
Spanien - Penedès - alkoholfri
49 kr. /fl.
Leveringsomkostninger ved køb under DKK 1.000 Sælges á 6.0 fl.