Umbrien

Italiens grønne hjerte banker for nye kvalitetsvine

Umbrien ligger i det centrale Italien klemt inde mellem Toscana i vest, Marche i øst og Lazio mod syd. Regionen er historisk set meget vigtig, men har altid stået lidt i skyggen af sine mere berømte naboer – især Toscana. Umbrien er hjemsted for flere velkendte vine som Orvieto, Rosso di Montefalco og Sagrantino di Montefalco. Regionen er i vid udstrækning dækket af vinmarker, og landskabet er betagende uberørt med lav befolkningstæthed. Regionen bliver tit betegnet som Italiens ”grønne hjerte” og er den eneste region i landet uden hverken kyststrækning eller international grænse. Vinområdet har gennemgået en reel revolution over de sidste 30 år, og Umbrien er i dag hjemsted for et væld af spændende kvalitetsvine i mange forskellige stilarter. 

Klima og jordbund

Klimaet er overvejende kontinentalt og minder i vid udstrækning om Toscanas med milde vintre og varme somre. Jordbunden varierer en del, og man finder både ler, kalksten, granit og grus. Det betyder, at der produceres en bred vifte af vine, dog primært kraftigere flotte rødvine med god struktur og frugt.

Druerne

Sagrantino di Montefalco, der er lavet på druesorten Sagrantino, anses for at være en ”rising star” internationalt, og vinder mere og mere indpas verden over. Rosso di Montefalco laves på et blend af Sangiovese og Sagrantino plus til tider lidt Merlot eller Cabernet Sauvignon. I Torgiano laves der superspændende vine på Sangiovese, Canaiolo og Ciligiolo, og i Orvieto er det især de hvide sorter Trebbiano og Grechetto, der spiller førsteviolin. Læs mere om vores udvalgte italienske vinhuse her: Arnaldo CapraiCamiglianoCantina di Soave,Cantina TolloCantine LungarottiFrescobaldiGemmaLuigi RighettiMasi og Pellegrino.

 

2 produkter
Italien - Umbria IGT
45 kr. /fl. 69 kr.
Sælges á 6.0 fl.
Italien - Umbria
109 kr. /fl.
Sælges á 6.0 fl.