Idéer til gaveindpakning
Find inspiration i guiden
Personlig julegaveindpakning
Der er noget særligt over at give en gave, som man har gjort lidt ekstra ud af. Det gælder ikke kun indholdet, men også måden, den er pakket ind på. En kreativ gaveindpakning viser, at du har tænkt over detaljerne, og det gør pakken endnu mere personlig. Det kræver hverken særligt udstyr eller avancerede teknikker, bare en god idé eller to og lidt julehumør.
I denne guide har vi samlet en række ideer til, hvordan du kan pakke dine gaver ind med stil. Her finder du både dekorative detaljer og små DIY-elementer, som du nemt kan bruge, uanset om du pakker én gave eller hele julebunken.
Gran og tørrede frugt
Et par grønne grene eller duftende appelsinskiver kan løfte indpakningen og give den et juleudtryk, der både ser flot ud og dufter af december. Det er især oplagt, hvis du bruger papir i neutrale farver, så pynten får lov at træde frem. Sådan gør du:
- Pak gaven ind i gavepapir – gerne i en enkel farve som brun, hvid eller grøn.
- Bind snor eller bånd rundt om pakken og stik en kvist gran eller eucalyptus ind under.
- Tilføj evt. en tørret appelsinskive, en kanelstang eller stjerneanis for ekstra duft og farve.
Fordi materialerne er nemme at finde – og ofte allerede er i hjemmet – er det en oplagt løsning, når du vil gøre indpakningen lidt mere særlig. Du kan kombinere naturpynt med både bånd og papir.
Lav navneskilte i ler
Hvis du gerne vil lave noget, der både pynter og kan gemmes bagefter, så lav små navneskilte i selvhærdende ler. Du kan forme dem som stjerner, hjerter eller helt enkelt med modtagerens forbogstav. Det ser fint ud og er nemt at lave, også sammen med børn. Sådan gør du:
- Rul leret ud i ca. en halv centimeters tykkelse og brug udstikkere eller frihånd.
- Lav hul til snor og lad figurerne tørre helt, før du dekorerer dem.
- Skriv navn eller lav mønstre med tusch, stempel eller glimmer, og bind dem på gaven.
Ler-tags giver dine gaver et hjemmelavet præg og fungerer som en ekstra detalje, der viser, at du har lagt tid og tanke i indpakningen. Du kan bruge dem som navneskilte eller blot som pynt.
Lav perlenavne med bogstaver
Et af de helt store hit lige nu er perlenavne – små navneskilte lavet med bogstavperler. Det ser både sødt og personligt ud, og så er det en sjov måde at vise, hvem gaven er til. Det er en klar vinder til børnene, men det fungerer også rigtig godt til gaver til voksne. Sådan gør du:
- Find bogstaverne til navnet og sæt dem på en tynd snor eller elastik.
- Bind snoren omkring pakken eller sæt den fast i gavebåndet.
- Tilføj evt. små perler, figurer eller stjerner for ekstra pynt.
Du kan holde det enkelt med hvide bogstavperler eller lege med farver og små perlefigurer. Det passer rigtig godt sammen med både silkebånd, naturbånd eller fletmønstrede bånd.
Brug julestok eller godter som pynt
En enkel julestok eller en lille pose med pebernødder eller chokolade kan gøre meget. Det ser festligt ud og fungerer samtidig som en lille ekstra overraskelse på gaven. Især børn bliver glade, men det virker også godt som værtindegave. Tips til pynt med godter:
- Sæt en julestok fast under båndet – gerne på skrå.
- Brug små godteposer og bind dem med gavebånd i matchende farver.
- Sørg for, at pynten sidder godt fast, så den ikke falder af undervejs.
Du kan selv bestemme, om du vil pakke godterne ind i cellofan eller bare binde dem fast direkte. Det er hurtigt at gøre og giver en flot effekt.
Indpakningen med tape og stempler
Har du ensfarvet gavepapir liggende, kan du nemt dekorere det med tape og stempler. Det er en nem måde at give dine gaver et personligt præg, og det kræver ikke meget udstyr. Du kan gå med klassiske julemotiver eller vælge noget, der passer til modtageren. Sådan gør du:
- Lav mønstre med tape – fx striber, ruder eller rammer.
- Brug stempler med snefnug, stjerner eller juletræer.
- Tilføj navn eller små beskeder med tusch for at gøre det ekstra personligt.
Du kan også skrive små beskeder eller julehilsner direkte på papiret. Det fungerer godt, hvis du gerne vil lave noget, der er lidt anderledes, uden at det tager lang tid.
Køb alt til gaveindpakning på føtex.dk
Når du tager dig tid til at pakke gaverne lidt anderledes ind, gør du hele gaveoplevelsen mere hyggelig, både for dig selv og for dem, der får gaverne. Det behøver ikke tage lang tid, og det kræver ikke, at du er super kreativ. Bare lidt ekstra tanke bag, som kan mærkes.
Uanset om du er til hjemmelavede navneskilte, gran og bånd eller bare gerne vil have noget pænt papir klar i god tid, finder du det hele på føtex.dk. Her kan du købe alt fra gavepapir og gavebånd til pynt og kreative materialer til årets julegaver.