Bliv klar til en jul fyldt med nissedrillerier
En guide til drillenissen
FAQ om nissen
December byder på masser af julehygge og små magiske øjeblikke – og intet bringer mere grin og glæde end en drillenisse, der flytter ind og laver finurlige nissedrillerier. For mange børnefamilier er det blevet en fast juletradition, at en lille nisse tager ophold bag en hemmelig nissedør og efterlader spor, overraskelser eller drillerier i løbet af natten.
Men hvad finder en nisse egentlig på? Hvordan gør man plads til, at nissen kan være en del af december måneden? Og hvor finder man sjove, men stadig hyggelige, drillenisse idéer, som passer ind i hverdagen?
I denne guide giver vi dig en samling af både skøre og hyggelige nisseløjer samt kreative forslag til, hvordan nissen kan sprede magi uden nødvendigvis at lave ulykker. Uanset om I allerede har erfaring med nissedrillerier, eller det er første gang, nissen kigger forbi, finder du her inspiration til hele julen.
Idéer til hyggelige nissebesøg:
- Nissespor i flormelis: Små fodspor fører fra nissedøren og ud i stuen – nissen har været på nattetogt!
- Et brev fra nissen: Et hyggeligt brev ligger klar om morgenen, måske med et lille rim eller citat.
- Lille gave i julesokken: Nissen har gemt en nissehilsen og en lille overraskelse i sokken.
- Pynt spejlet: Spejlet er dækket af juleklistremærker og en hilsen: “Du stråler som en stjerne!”
- Nissefest: Alle bamserne sidder samlet i rundkreds, nissen har holdt bamsefest i nat.
- Krea-sæt: Papir, tuscher og klistermærker er lagt klar – nissen vil gerne have en tegning.
- Movie-night: Der ligger popcorn, pebernødder og en seddel: “Vil du se julefilm med mig i dag?”
- Nissedør dekoreret: Nissen har pyntet sin dør med en minilyskæde og en krans.
- “Find nissens hue” opgave: En seddel siger, at nissens hue er blevet væk. Find den i huset!
- Varm kakao: Nissen har sat sin egen kop klar med kakaopulver i og vil gerne dele kakao senere.
- En QR-kode: Nissen beder om dans og QR-koden fører til en sjov julesang.
- Godnathistorie: En lille hjemmelavet historie om, hvad nissen lavede i går.
- Skattejagt: Nissen har gemt sedler rundt i huset, til sidst venter en lille gave.
- En tryllebønne: Lad børnene ligge en bønne i en kop sukker – næste morgen er det blevet til en chokolade-julemand!
- Nisse-bager: Put julesmåkager på en bageplade i ovnen med tændt lys. Læg en kagerulle på bordet med lidt mel ved siden af. Nissen har bagt i nat!
Idéer til sjove nisseløjer:
- Blå mælk i køleskabet: Nissen har farvet mælken blå med frugtfarve.
- Toiletpapir over hele badeværelset: Toiletrullen er rullet ud over gulvet og vasken – nissen har dekoreret!
- Sko fyldt med riskorn: Mon nissen prøvede at lave risengrød?
- Bamse-indpakning: Alle bamserne er pakket ind som julegaver.
- Spejlet har fået overskæg og nissehuer: Nissen har tegnet på spejlet med rød læbestift.
- Nisse-hømhøm: En brun frugtstang er formet som en lille “lort” på toiletbrættet.
- Byt tandbørsten ud med en gulerod eller en porre: Morgenrutinen bliver pludselig lidt anderledes!
- Toiletrullen er væk: En guirlande eller gavebånd hænger i toiletpapirholderen – nissen har “opgraderet”.
- Toiletpapir på juletræet: Hele juletræet er blevet pyntet med toiletpapir “flottere end guld!”, ifølge nissen.
- Toiletsædet pakket i gavepapir: Toilettet er blevet “en gave”, pas på, når du åbner det!
- Glimmer i morgenmaden: Et lille drys spiseligt glimmer gør morgenmaden ekstra festlig (og sjov).
- Alt tøj i skuffen vendt på vrangen: Trøjer, bukser og strømper er alle vendt, nissen har lavet rod.
- Alle bamserne sidder i sengen: Sengen er fyldt, nissen har inviteret til bamsefest i nat!
- Hæng julepynt op i inde i bilen: Gør turen i børnehave eller skole lidt mere festlig.
- Hjælp! Snemand Frost er smeltet: Stil en skål/glas vand frem, læg en gulerod i, et par sten og måske et par grene!