Konkurrencebetingelser - føtex fødselsdag 2025
Konkurrencebetingelser og privatlivspolitik
Læs disse konkurrencebetingelser grundigt igennem, da de indeholder vigtige oplysninger.
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du disse konkurrencebetingelser.
1.1. Om konkurrencen
Konkurrencen er arrangeret af føtex (Salling Group A/S, CVR nr. 35954716, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand).
Du kan deltage i konkurrencen om at vinde et gavekort svarende til varernes samlede værdi i kurven. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.
Den heldige vinder er den, der gætter tættest på beløbet.
Hvis flere gætter det rigtige beløb, trækkes vinderen ved lodtrækning d. 09/10 2025 i dette kommentarspor og kontaktes direkte på TikTok.
Da der er tale om præmier, gælder der ingen reklamationsret efter købeloven. Konkurrencen har til formål at være underholdende og at markedsføre føtex. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod føtex.
1.2. Hvem kan deltage?
Kun personer over 18 år, som er bosat i Danmark, kan deltage i Konkurrencen.
1.3. Hvordan deltager du?
For at deltage i konkurrencen skal du følge @foetexdk på TikTok, like videoen og kommenter dit gæt på kurvens samlede værdi.
1.4. Udvælgelse af vindere
Vinderne findes ved hjælp af et simpelt lodtrækningsprincip blandt alle, deltagere i konkurrencen, som har gættet på den rigtige værdi af kurven. Vinderen af præmien kontaktes direkte på TikTokpå den profil, som de har kommenteret med.
Hvis en vinder ikke har svaret 7 dage efter, at vedkommende er blevet kontaktet af føtex, forbeholder føtex sig retten til at finde en ny vinder.
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at føtex må kontakte dig vedrørende udlevering af præmien.
2. Privatlivspolitik
2.1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Vi er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig som led i Konkurrencen.
Du finder vores kontaktoplysninger her:
Salling Group A/S
CVR-nr. 35954716
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
2.2. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Deltagelse i Konkurrencen, herunder udtrækning af og henvendelse til vinder(ne)
- Administration af din relation til os
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Vores legitime interesse i at markedsføre og brande os via konkurrencen
- Vores legitime interesse i at kunne administrere din relation til os, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(f)
Vi behandler udelukkende almindelige personoplysninger om dig i forbindelse med ovenstående formål.
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Kontaktoplysninger, herunder navn, adresse og e-mailadresse
2.3. Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Databehandlere og IT-leverandører af relevans for konkurrencen og føtex plus appen.
2.4 Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Vi anvender visse leverandører og databehandlere i forbindelse med afholdelsen af konkurrencen og den behandling af dine personoplysninger, der er beskrevet i denne politik.
Det kan medføre, at vi i visse begrænsede tilfælde overfører dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
Det drejer sig om følgende tredjelandsoverførsler:
- Microsoft Corporation --> USA, Indien, Serbien og Kina
- IBM --> Indien og Marokko
I tilfælde af overførsler til usikre tredjelande, f.eks. USA og Indien, er overførselsgrundlaget EU’s Standardkontraktbestemmelser (EU SCC), jf. databeskyttelsesforordningens art. 46(2)(c).
Du kan læse mere om overførsler til tredjelande på Datatilsynets hjemmeside her: https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/internationalt-
Du kan læse den EU-Kommissionens side om Standardkontraktsbestemmelser her:
Og du kan læse EU’s Standardkontraktbestemmelser her:
https://commission.europa.eu/publications/standard-contractual-clauses-international-transfers_en
2.5 Hvor dine personoplysninger stammer fra
De oplysninger, vi behandler om dig i forbindelse med konkurrencen, stammer alle direkte fra dig selv, da du har afgivet dem ved din deltagelse i form af oprettelse af profil på føtex plus appen.
2.6 Opbevaring af dine personoplysninger
Vi opbevarer dine personoplysninger indtil vinder(ne) er fundet og konkurrencen er afsluttet, hvorefter oplysningerne slettes.
Dette påvirker imidlertid ikke behandlingen af dine personoplysninger som led i din profil på føtex plus eller opbevaringen af personoplysninger i denne sammenhæng. For yderligere information herom se privatlivspolitikken for Salling Group Profil.
2.7 Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os her https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Bemærk, at hvis du beder om at blive slettet, har du ikke længere mulighed for at deltage i konkurrencen.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Bemærk, at hvis du beder os om at begrænse behandlingen af dine oplysninger, kan det medføre, at du ikke længere har mulighed for at deltage i konkurrencen.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
2.8 Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.