1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

DIY marmor-græskar

Lav marmorerede halloween græskar

FAQ om marmorerede græskar

 

I guiden her får du et anderledes take på årets halloween græskar med et moderne twist. Hvem siger, at man absolut skal i gang med knive, skeer og udskæring af uhyggelige ansigter? Du kan også dekorere dit halloween græskar med neglelaksmarmorering. 

Følg trin for trin-guiden her og lav nemt dit eget marmor græskar. 

Det skal du bruge

  • Græskar (alt lige fra pyntegræskar, til Hokkaido og almindelige græskar kan bruges)

  • Neglelak (2–4 forskellige farver)

  • Tandstikker

  • Gummihandsker

  • En balje/stor skål med varmt vand

  • Bagepapir, køkkenrulle eller andet papir til tørring

Sådan gør du - Trin for trin

 

Step 1

Hæld vandhanevarmt vand i en balje eller stor skål og dryp dine valgte farver neglelak i vandet. Læg et stykke papir klar til at tørre græskaret på.

Step 2

Brug en tandstik til at trække neglelakken og skabe et marmoreret mønster. 

Step 3

Tag gummihandsker på og vend forsigtigt græskarret rundt i farverne. Stil det til større på et stykke papir og lad det tørre helt, før du flytter det, så det ikke smitter af.

Step 4

Tadaa! Arrangér dine marmor-græskar på bakker, i entréen, som bordpynt eller ved hoveddøren for en hyggelig halloween-stemning.

Tips til et flot resultat

  • Skift vandet eller fjern overskydende lak med en tandstik, hvis du laver flere græskar, så farverne og mønstrene står tydeligt frem.

  • Hold dig til klassiske halloween-farver som orange, sort og hvid – eller prøv guld, kobber og pasteller for et mere moderne udtryk. Hvilke farver passer til dit hjem?

  • Ønsker du længere holdbarhed udendørs, kan du overveje at give græskarrene et tyndt lag klar spraylak, når de er tørre.

  •  Vi anbefaler, at en voksen håndterer neglelakken. Børnene kan måske være med til at vælge farverne?

  • Lav helst aktiviteten udendørs eller i et godt ventileret rum, og lad græskarrene tørre helt, til neglelakken ikke længere lugter.

Flere DIY halloween projekter?

Leder du efter flere (u)hyggelige DIY projekter til halloween, så kig med i guiden her, hvor vi viser dig, hvordan du selv kan lave de her nuttede spøgelseslys.