1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

Enhjørninger

Enhjørninge vækker børns fantasi med magi, regnbuefarver og følelsen af, at alt kan lade sig gøre. Træd ind i et magisk univers af leg og fantasi med vores udvalg her på siden.

Velkommen til enhjørningeuniverset på føtex.dk

En enhjørning er indbegrebet af fantasi, magi og farverig leg. For mange børn er enhjørninger et elsket univers, hvor der er plads til både eventyr, kreativitet og tryghed. På føtex.dk har vi samlet et bredt udvalg af enhjørningelegetøj og udstyr, så dit barn nemt kan skabe sit eget magiske univers derhjemme.

Uanset om legen foregår på børneværelset, i haven eller til udklædningsfest, finder du masser af inspiration i vores sortiment af enhjørninger, både som legetøj, figurer, bamser og kostumer.

Hvorfor er så mange børn optaget af enhjørninge?

Enhjørninge taler direkte til børns fantasi, fordi de lever i grænselandet mellem det virkelige og det magiske. De ligner et dyr, man næsten kender, en hest, men så sker der noget helt særligt: et glitrende horn, regnbuefarver og en følelse af, at alt kan lade sig gøre!

For børn repræsenterer enhjørninger ofte:

  • Magi uden regler: Enhjørninger findes kun i fantasien, og der er ingen “rigtige” eller “forkerte” måder at lege med dem på

  • Tryghed og godhed: De er næsten altid venlige, modige og hjælpsomme

  • Farver og fantasi: Regnbuer, glimmer og eventyr taler direkte til børns kreative sind

  • Frihed til at drømme: Enhjørninger lever i verdener, hvor venskab, mod og fantasi er vigtigere end alt andet

Når børn leger med enhjørninger, leger de ikke bare, de skaber historier, hvor de selv er heltene, hvor følelser må fylde, og hvor verden er et blidere og mere magisk sted. Måske er det derfor, enhjørninger bliver ved med at fascinere: De minder børn (og voksne) om, at der stadig findes lidt magi, hvis man tør tro på den

Enhjørningelegetøj til leg og fantasi

Med enhjørningelegetøj kan børn slippe fantasien løs og skabe deres egne historier. Rolleleg styrker både kreativitet og sociale kompetencer, og enhjørninger er perfekte til netop dette.

I udvalget finder du blandt andet:

  • Enhjørningefigurer i flotte farver og detaljer
  • Schleich enhjørninge, der er kendt for høj kvalitet og lang holdbarhed
  • Legesæt og figurer, der inviterer til timevis af fantasifuld leg
  • Legetøj inspireret af populære universer som Unicorn Academy
     

Figurer og legesæt kan bruges alene eller kombineres med andet legetøj, så legen hele tiden udvikler sig. Mange børn kender allerede enhjørninger fra film, serier og bøger, og derfor er universer som Unicorn Academy særligt populære. Her mødes magi, venskab og eventyr i et genkendeligt univers, som børn nemt kan tage med videre ind i legen derhjemme.

Bløde enhjørningebamser til tryghed, hygge og leg

En enhjørningebamse er ofte meget mere end bare legetøj. Den bliver hurtigt en trofast følgesvend, der er med ved sengetid, på farten og i rolige stunder i sofaen. De bløde materialer og de søde, fantasifulde udtryk gør enhjørningebamser særligt velegnede til både leg, tryghed og puttetid.

For mange børn bliver en bamse med enhjørning en fast del af hverdagen – én, der skaber ro, genkendelighed og hygge. Samtidig er enhjørningebamser oplagte som gave, fordi de kombinerer leg og tryghed i ét.

Klæd dig ud og leg med enhjørningekostumer

Med et enhjørningekostume kan børn træde direkte ind i et magisk univers fyldt med fantasi og eventyr. Udklædning er populært til fastelavn, fødselsdage og temafester, men også i hverdagen, hvor legen får lov at leve frit. Enhjørninger er et sikkert hit, når børn elsker at forvandle sig og leve sig ind i nye roller.

Et kostume åbner op for mange former for leg og udvikling og giver børn mulighed for at udfolde sig både kreativt og fysisk. Det giver mulighed for kreativ rolleleg og historiefortælling, bevægelse og aktiv leg og at leve sig helt ind i eventyrets univers.

Skal I holde en enhjørningetemafest eller fødselsdag, så se også nærmere på vores udvalg af enhjørningeballoner og -service, som kan vælges som Klik & Hent i et udvalg af vores varehuse.

En sikker gaveidé til børn

En enhjørning er et oplagt valg, når du leder efter en gave til et barn, der elsker magiske universer. Uanset om du vælger enhjørning legetøj, en figur, bamse eller et kostume, er der gode muligheder for at finde noget, der passer til både alder, interesser og anledning.

På føtex.dk har vi samlet alt det bedste inden for enhjørninger ét sted, så du nemt kan finde favoritter til både leg, udklædning og hyggelige stunder.

Gå på opdagelse i vores enhjørningeunivers og lad magien begynde! Husk du som altid får ubegrænset returret og mulighed for at bytte i din lokale føtex butik, når du handler online.

Se også vores sider til børn, der elsker dinosaurer, superhelte, havfruer, redningshelte og eventyrlige feer og drager.