1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 39.000 varer
Kurv 0

Gnocchi med tomatsauce og parmesan

Portionen er til 4 personer
Arbejdstid: 15 min.
Samlet tid: 30 min.

Ingredienser:

  • 2 gulerødder
  • 2 pastinakker
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 700 g gnocchi
  • 50 g parmesan

 

Vi tror, at du har:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde:

Skræl pastinak, løg, hvidløg og gulerod og skær det hele groft.
Varm olien op i en gryde.
Steg grøntsagerne ved middel varme i 5 min.
Tilsæt hakkede tomater, ½ L vand og bouillon.
Lad saucen simre under låg ved lav varme i ca. 20 min., eller til gulerødderne er møre.
Kog gnocchierne efter anvisninger på pakken.
Blend saucen med en stavblender eller en almindelig blender.
Bland saucen med gnocchierne og top med parmesan.
Servér retten med brød og en frisk salat.

Tip: Tomatsaucen kan også varieres med andre grøntsager, fx selleri eller persillerod.