Portionen er til 4 personer.
Arbejdstid: 15 min.
Samlet tid: 45 min.
Ingredienser:
- 600 g nakkekoteletter
- 250 g snittet grønkål
- 1 appelsin
- Granatæblekerner
- 1 håndfuld græskarkerner
Vi tror, at du har:
- Olivenolie
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
Læg nakkekorteletterne i et ovnfast fad og gnid dem med olivenolie, salt og peber.
Dæk fadet i alufolie og bag dem i ovnen 25-30 minutter, afhængig af tykkelse. Ønsker du lidt farve, kan du fjerne folien de sidste 5-10 minutter af tilberedningen.
Imens blandes de snittede grønkål, appelsiner i tern, granatæblekerner og græskarkerner i en skål.
Når korteletterne er færdige, tages de ud af ovnen. Lad kødet hvile i fem minutter. Herefter kan de serveres med grønkålssalaten.
Velbekomme!
Tip: Servér grønkålssalaten med en dressing, hvor du blander 3 spsk æblecidereddike og 2 spsk honning sammen i en skål, Hæld dressingen over salaten.