Tortelloni i fad
Portionen er til 4 personer.
Arbejdstid: 20 min.
Samlet tid: 35 min.
Ingredienser:
- 500 g frisk tortelloni
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 rød peberfrugt
- 1 squash
- 125 g frisk mozzarella
Vi tror, at du har:
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 dl grøntsagsbouillon
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft)
Skær løg og hvidløg fint. Skær peberfrugt og squash i tern.
Sauter løg og hvidløg i gryden til løgene er gyldne. Tilsæt herefter peberfrugt og squash, og lad det stege i 5 minutter.
Tilsæt herefter hakkede tomater og grøntsagsbouillon. Lad saucen simre i 5-10 minutter. Smag til med salt og peber.
Fordel tortelloni et ovnfast fad og hæld saucen ud over. Pluk mozzarellaen i mindre stykker og fordel den jævnt på toppen.
Bag i ovnen i ca. 15 minutter til osten er smeltet og er let gylden.
Velbekomme!