Brandy
Brandy er en forkortelse for brændevin og findes i mere eller mindre alle vinproducerende lande. Brandy er en betegnelse for destillater, som har lagret på træfade. Se vores spændende udvalg af Brandy på siden her.
Lav drinks med brandy til næste fest
Generelt om brandy
Ordet brandy stammer fra det hollandske ord ”brandewijn”. Ordet svarer til det vi på dansk kalder brændevin og som kort sagt betyder brændt vin. Brændevin er et udtryk som sjældent bruges i dag, og derfor omtaler man denne spiritus som ”brandy”. Frankrig er kendt for at producere brandy, men er langt fra det eneste land, som beskæftiger sig med dette produkt. Produktet produceres nemlig også i mange andre lande, og i de vinproducerede lande bliver produktet produceret på basis af druer – men indeholder dog også både grøntsager og frugter.
Brandy - Sådan fremstilles det
Brandy er, ligesom grappa, typisk fremstillet af råvarerne skaller, kerner og stilke fra druerne, som ikke skulle bruges til den færdige produktion af vin. Dette kommer også til udtryk i den tørre og ”tarvelige” drink, som derefter gennemgår en lagringsproces og dermed forfines. Fremstillingsprocessen af brandy går overordnet ud på, at destillere vin eller frugt og hernæst lagre alkoholen i forskellige egetræsfade. På trods af den typiske fremstillingsmåde, så er ikke én brandy ens. Disse forskelle afspejler sig i klimaet, frugterne, jordbunden, blandingen samt de enkelte specifikke produktionsmetoder. Det er disse forskelle, som giver hver brandy en unik smag og stil.
Kvalitet og luksus
Som udgangspunkt fremstilles der brandy i alle vinproducerende lande. Kvaliteten af brandy afhænger af destilleringen, det vil sige kvaliteten af vinresterne, lagringsprocessen og de aromaer, der tilsættes med henblik på at skabe smag og farve. Det brandy, som går under betegnelsen ”luksus brandy”, destilleres ofte på surt og ungt vin, hvilket giver den mest gennemtrængende frugtduft og smag. Luksus samt den høje kvalitet opnås ikke udelukkende ved længere lagring, men også ved at blande spiritus med forskellige smage, aldre og dufte. Overordnet set har de fleste brandyer en alkoholprocent liggende på 38-45%.
Drinks med brandy
Herunder ses eksempler på drinks med brandy som ingrediens:
Brandy Alexander er en kombination af ingredienserne kakaolikør, piskefløde og isterninger. Drinken pyntes ofte med lidt muskatnød på toppen som et sidste pift.
Brandy Sour er en frisk og syrlig drink. Her mixes brandy, Rose’s lime, angosturabitter og Sprite til en lækker drink, som typisk serveres med en skive citron og nydes en varm sommeraften.