Vin fra Viña Montgras

Montgras: Prisvindende ung vingård hylder godt håndværk

Viña Montgras blev skabt i 1993 af de visionære Gras-brødre og iværksætteren Cristián Hartwig. Deres kompromisløse tilgang og bestræbelser på altid at gøre tingene rigtigt kan både ses og smages i deres vin.

Montgras har lige fra starten fokuseret på at skabe de bedste vine i Chile, og anvender state-of-the-art teknologi i alle processer. Husets kontinuerlige kvalitetsarbejde er da også blevet belønnet med en lang række internationale priser for professionalisme, kvalitet og innovation igennem tiden.

Medarbejderen i centrum i vinproduktionen

Montgras har altid fremhævet medarbejderne som nøglen til kvalitet og succes. Som bestyrelsesformanden Hernán Gras siger: "Vores filosofi er at producere chilenske kvalitetsvine af exceptionel value-for-money. Vine, som afspejler det specifikke terroir, hvorfra druen kommer. Selvom teknologi og udstyr er vigtigt, er det i virkeligheden vores folk, der gør forskellen. Det, at skabe vin er en sand kunst, som kræver, at man bruger alle sanser". Læs mere om vinlandet Chile her