Vinho Verde

Vinho Verde dækker både over et område og en genre af vin fra det nordøstlige Portugal på grænsen til Spanien. Direkte oversat betyder Vinho Verde ”grøn vin”, men navnet skal forstås som ”ung vin”. Regionens hvide, røde og rosé-vine er nemlig produceret ved hjælp af en række særlige metoder og frigives på markedet meget ung, mens den stadig er svagt mousserende.

Portugals unge vin bobler over af energi og livsglæde

Hvide og mousserende vine

Det er den hvide udgave af vinen, der er mest kendt – især på druerne Alvarinho (Albariño) og Loureiro, som vi også kender fra de nordspanske hvidvine. Vinen drikkes inden for et år efter frigivelsen, mens den stadig er let mousserende. Oprindeligt fremkom de karakteristiske bobler naturligt ved en ret ukontrollérbar gæring. I dag tilsættes de i stedet lidt CO2.
 

Vine og druer

Vinene er normalt friske, frugtdrevne og ret lette i alkohol. De hvide fremstilles hovedsageligt på druerne Alvarinho, Arinto, Avesso, Azal, Batoca, Loureiro og Trajadura. De mindre kendte røde laves på druesorter som Amaral, Azal Tinto, Borraçal, Brancelho, Espadeiro, Padeiro, Pedral, Rabo de Ovelha og Vinhão. Læs mere om vores udvalgte portugisiske vinhuse her: Sogrape.